Gå videre til hovedindholdet

Succotash - og to vidunderlige 90'er sange



Siden jeg besluttede mig for at lave den amerikanske salat, der går under det skønne navn soccutash, har jeg haft to fantastiske og meget forskellige '90'er sange på hjernen. Den ene er one-hit-wonder dance-bandet Dee-Lite's kæmpe hit "Groove is in the heart", hvori der indgår de udødelige linjer "My supper dish, my succotash wish". Vidoe'en til sangen er også helt forrygende og kan ses lige her:
https://www.youtube.com/watch?v=etviGf1uWlg

Den anden sang er i en helt anden boldgade, men ikke desto mindre fremragende. Det er Tori Amos' sang "Little Amsterdam" fra hendes mesterlige album "Boys for Pele". Dén fik jeg på hjernen, da jeg fandt ud af, at der indgår butterbeans i salaten ("Little Amsterdam shut down today - They burried her with a butterbean bouquet"). Jeg har ikke kunnet finde en officiel video til sangen - men sangen kan høres her: 
https://www.youtube.com/watch?v=wLVXEacyO3g

Salaten består primært af majs og bønner og forbindes med depressionen i USA i 30'erne, særligt i sydstaterne, hvor netop disse to råvarer var blandt dem, det var muligt at fremskaffe. Salaten steges normalt kort på en varm pande med lidt olie, men jeg har her valgt en rå version, fordi sommeren trods alt ikke er helt ovre endnu, og grøntsagerne derfor stadig har en masse god smag i sig i rå form.


Succotash (8 pers. som tilbehør til en større ret)
1 ds majs
1 ds butterbeans (eller andre bønner)
1 squash
1 lille rødløg
8-10 små tomater
1 gul peber
1 grøn peber
En lille dusk persille
En god olie-eddike-dressing (f.eks. denne https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/04/salade-nicoise-i-picnic-glas.html)

 Skær rødløget i små tern, og tomat, squash og peberfrugt i mindre stykker og put det hele i en salatskål sammen med afdryppede majs og butterbeans. Bland det hele godt sammen med en god olie-eddike-dressing og drys med finthakket persille.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere