Gå videre til hovedindholdet

Bento (eller: Leg med madpakken)


Åååh, madpakker!

Efter jeg længe har stået for at smørre pigernes madpakker, har min mand overtaget den tjans, og det er vidunderligt. Jeg synes simpelthen, det er så svært og utaknemmeligt at skulle finde på gode og spændende ting, som de to unge damer gider at spise.

Min ældste datter går i klasse med en dreng, hvis mor kommer fra Japan, og jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, når jeg siger, at hendes madpakker sparker de andre børns madpakkers røv. 

Sagen er, at hun laver bento madpakker. Bento er den japanske ord for madkasse, og de består ofte af ris, grøntsager og kød eller fisk, som er pakket fint og æstetisk indbydende i små forme eller æsker, og - let's be honest - præsenterer sig en hel del bedre end to halve med leverpostej og agurk. 

En særlig form for bento er charaben (nuttede bentos, hvor maden er formet som små kawaii figurer),som så vidt jeg har forstået er en måde for japanske mødre at sende en kærlighedshilsen med deres børn, når de er i skole. 

Nogle charabens er helt vilde. Se f.eks. her: 
http://www.hawaiikawaii.net/2010/charaben-the-bento-kawaii-2/
eller her:
http://littlemissbento.com/2015/09/fuji-san-bento/

Det her er så min udgave af en bento. Den er jo ikke i nærheden af de flotte bento-madpakker, man kan se på nettet, men lad mig bare sige, at jeg med denne bento nåede grænsen for min kreative formåen. Det tog faktisk en del tid og planlægning og er bestemt ikke noget, jeg har tænkt mig at gøre hver dag. Men ind i mellem og som afveksling kunne det da være sjovt. (I parentes bemærket fik jeg også helt ondt af de to ansigter, da jeg skulle lægge et låg henover dem - så kunne de jo ikke få luft).



Bento (1 stk frokost til 1 stk barn)
1½ dl kogt og afkølet sushiris (til hoveder)
Lidt dampet broccoli (til hår)
Lidt agurk + udstikkere (til hårpynt)
Lidt nødder
Lidt tomater
Et par ærter (til næser)
Lidt nori-tang (til øjne og munde)
1 lille gul peberfrugt skåret i tern
1 gulerod (kørt gennem en spiralizer til hår)
Lidt grove kiks



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...