Gå videre til hovedindholdet

Bento (eller: Leg med madpakken)


Åååh, madpakker!

Efter jeg længe har stået for at smørre pigernes madpakker, har min mand overtaget den tjans, og det er vidunderligt. Jeg synes simpelthen, det er så svært og utaknemmeligt at skulle finde på gode og spændende ting, som de to unge damer gider at spise.

Min ældste datter går i klasse med en dreng, hvis mor kommer fra Japan, og jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, når jeg siger, at hendes madpakker sparker de andre børns madpakkers røv. 

Sagen er, at hun laver bento madpakker. Bento er den japanske ord for madkasse, og de består ofte af ris, grøntsager og kød eller fisk, som er pakket fint og æstetisk indbydende i små forme eller æsker, og - let's be honest - præsenterer sig en hel del bedre end to halve med leverpostej og agurk. 

En særlig form for bento er charaben (nuttede bentos, hvor maden er formet som små kawaii figurer),som så vidt jeg har forstået er en måde for japanske mødre at sende en kærlighedshilsen med deres børn, når de er i skole. 

Nogle charabens er helt vilde. Se f.eks. her: 
http://www.hawaiikawaii.net/2010/charaben-the-bento-kawaii-2/
eller her:
http://littlemissbento.com/2015/09/fuji-san-bento/

Det her er så min udgave af en bento. Den er jo ikke i nærheden af de flotte bento-madpakker, man kan se på nettet, men lad mig bare sige, at jeg med denne bento nåede grænsen for min kreative formåen. Det tog faktisk en del tid og planlægning og er bestemt ikke noget, jeg har tænkt mig at gøre hver dag. Men ind i mellem og som afveksling kunne det da være sjovt. (I parentes bemærket fik jeg også helt ondt af de to ansigter, da jeg skulle lægge et låg henover dem - så kunne de jo ikke få luft).



Bento (1 stk frokost til 1 stk barn)
1½ dl kogt og afkølet sushiris (til hoveder)
Lidt dampet broccoli (til hår)
Lidt agurk + udstikkere (til hårpynt)
Lidt nødder
Lidt tomater
Et par ærter (til næser)
Lidt nori-tang (til øjne og munde)
1 lille gul peberfrugt skåret i tern
1 gulerod (kørt gennem en spiralizer til hår)
Lidt grove kiks



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)