Gå videre til hovedindholdet

Socca - sprøde, nemme sydfranske kikærte-pandekager

Pandekager er den bedste mad, hvis du spørger mig - både til søde og salte retter. Det er ligesom at pakke sin mad ind i en lille gave til maven, når man serverer pandekager - og der findes heldigvis en uendelig mængde forskellige slags pandekager: Små, store, tykke, tynde, sprøde, bløde og krydrede.

Socca er en pandekage lavet på vand og kikærtemel og en lille smule olie og er således både vegansk og glutenfri. Opskriften stammer fra Provence, hvor den spises som street food eller som en salt- og krydderdrysset snack sammen med et glas kold rosé eller hvidvin (mais oui!). Den smager mildt og har en blød midte og sprøde knasende kanter og fungerer rigtig fint som madpandekage. Bon appetit, mon ami!

Socca (4 stk)
5 dl koldt vand
1 tsk fint salt
3 spsk god olivenolie
+ olivenolie til stegning
5 dl kikærtemel

Bland vand, salt og olie i en skål. Tilsæt melet og pisk dejen godt igennem, til den er helt glat og uden klumper.

Lad dejen hvile ved stuetemperatur i ½ time.

Tænd ovnen på 250 grader varmluft.

Kom en god sjat olivenolie i en ovnfast pande og hæld 1/4 af dejen i. Stil panden i ovnen 8-12 min., indtil pandekagen er gylden. Læg forsigtigt den færdige pandekage over på en tallerken (de går nemt i stykker) og gentag med den sidste dej, til du har fire pandekager.

Har du ikke en ovnfast pande, kan du sagtens stege socca på en almindelig pande. Den skal steges ved god varme i 5-6 minutter - eller til den er gylden i kanterne - og skal ikke vendes. 

Spis med dit yndlingsfyld - på billedet stegt aubergine og rød peber med lidt labne, frisk koriander og solsikkekerner.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...