Gå videre til hovedindholdet

Persisk kærlighedskage




Persisk kærlighedskage.... 

Skønt navn til en kage, ikke? Ifølge legenden var der engang en persisk kvinde, som var meget forelsket i en prins og bagte denne fortryllende kage til ham for at vinde hans hjerte.

Kagen smager lige så dejligt og eksotisk, som dens navn lyder. Den er knap så sød som mange andre skærekager, men har en vidunderlig saftig konsistens fra mandelmelet og et fint syrligt strejf fra citronen samt en dejlig subtil smag af rosenvand og kardemomme.

Jeg serverede den for mine to piger og troede, den måske smagte lige lidt for syrligt og eksotisk til deres sarte smagsløg, men de var begge fuldstændigt vilde med den. Den ældste gav endda kagen den størst tænkelige kompliment en kage kan få i vores hjem, da hun udbrød: "Dén skal vi have til min fødselsdag!". Hun tilføjede dog: "Der skal bare en hel masse lyserød krymmel på!"



Persisk kærlighedskage (8-10 pers.)
Kage
200 g. blødt smør
150 g rørsukker
4 æg
2 tsk rosenvand
Juice fra 1 citron
125 g. hvedemel
250 g. mandelmel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver

Sirup
Juice fra 1 citron
½ dl rørsukker
1 tsk rosenvand

Glasur
200 g flormelis
Juice fra ½ citron
Lidt kogende vand

Pynt
Grofthakkede pistacienødder
Tørrede rosenblade og rosenknopper


Kage
Sæt ovnen på 175 grader varmluft. 
Rør smør og sukker bødt og luftigt i en stor røreskål med en håndmixer. Tilsæt æggene ét ad gangen og rør godt mellem hvert æg. Tilsæt rosenvand og juice fra citronen og rør igen godt (hvis dejen ser lidt skilt ud, er det helt ok, men bland så godt som muligt). 

I en anden skål blandes de tørre ingredienser: Mel, mandelmel, kardemomme og bagepulver. Rør det sammen med en gaffel - også så eventuelle klumper i mandelmelen bliver opløst.

Bland melet godt sammen med smør- og æggeblandingen. Rør godt rundt, så der ikke er nogle tørre klumper med mel i dejen.

Fór en springform på 20-22 cm i diameter med bagepapir og kom dejen heri. 

Bag i ca. 45 min. Kagen skal ikke blive for mørk, men skal alligevel være relativt fast og gennembagt i midten, så mærk forsigtigt efter.

Sirup
Kom citronjuice, sukker og rosenvand i en lille kasserolle og varm op ved middelvarme til sukkeret er opløst, og tag så kasserollen af varmen. Rør rundt undervejs og pas på juicen ikke kommer i kog. 

Når kagen er kommet ud af ovnen, og mens den stadig er varm prikkes små huller ned i kagen med en strikkepind (eller andet af den kaliber), og hæld siruppen over med en ske, så siruppen kommer ud over hele kagen.

Lad kagen køle helt af.

I en mindre skål blandes flormelissen med citronjuicen. Put vand i lidt ad gangen med en teske og rør rundt til glasuren er blød nok til at smørres ud over kagen, men ikke så blød at den er helt flydende. Den skal være sådan fast-flydende.

Kom glasuren på kagen, så der løber lidt ned ad siderne. Drys straks med grofthakkede pistacienødder og tørrede rosenblade og -knopper, så de hænger fast i glasuren.

Kagen er bedst samme dag, som den er bagt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)