Gå videre til hovedindholdet

Chevre chaud med blåbær, brombær og pinjekerner


Når det er sommer og varmt har jeg stort set kun lyst til at spise salat... Og så is selvfølgelig ... og sommerbær... og grillpølser... og koldskål... og smoothies... og nachos... og vandmelon...

Hmm, jeg begynder lige forfra. Når det er sommer og varmt, kan jeg rigtig godt lide at spise gode og simple salater til frokost og aftensmad. En favorit er den franske salat chevre chaud. Det er en klassisk fransk bistro ret, der ifølge mine smagsløg er temmelig genial, fordi den både er hurtig at lave og samtidig er super lækker med søde og sprøde elementer og så den der smeltede, salte gedeost ovenpå sprødt brød - un goût délicieux. 

Salatens navn betyder i øvrigt "varm ged", så jeg synes bare, vi holder os til den franske titel.
Chevre chaud med blåbær, brombær og pinjekerner (2 pers)
150 g blandet salat
½ groft flute 
½ rulle gedeost 
1 lille rødløg
En stor håndfuld blåbær
En stor håndfuld brombær (evt. optøet fra frost)
35 g pinjekerner

Dressing:
4 spsk god olivenolie
1½ spsk balsamico eddikke
Salt & peber

Tænd ovnen på 180 grader. 
Skær flütet i tynde skiver (beregn ca. 4 skiver til hver) og skær også osten i tynde skiver, der placeres ovenpå brødt. Rist ostebrødet i ovnen i ca. 10 min - til osten er smletet i midten og brødet er sprødt.

Imens laves salaten. Skær rødløget i tynde skiver og vend det i den blandede salat sammen med de to slags bær.

Ryst olie og eddike sammen til dressingen og smag til med salt og peber. Vend den i salaten.

Anret salaten på to tallerkner og anret gedeost-brødet ovenpå. Kom evt. et vrid friskkværnet peber over osten. Spises straks.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...