Gå videre til hovedindholdet

Pan de Muerto/ De dødes brød - nu som kranie-boller



Nejnejnej, jeg er ikke faldet til halloween-patten. Det her handler om den mexicanske højtid De dødes dag. Det er noget helt andet, selvom der også er kranier - eller rettere sugar skulls - involveret.

De dødes dag er en af de vigtigste højtider i Mexico og fejres omkring d. 1. og 2. november. Det er en fest for de døde, hvis sjæle denne ene gang om året menes at komme på besøg hos de levende. I hjemmene pyntes et alter til ære for familiens døde. Alteret fyldes med blomster, lys og billeder af de døde og alle de ting, de holdt af, da de var i live. Det kan være kage, nødder, slik, kakao og øl, samt ting der forbindes med de dødes dag, f.eks. sukkerkranier og de dødes brød

Pan de muerto - eller de dødes brød - er et sødt, krydret, næsten kage-agtigt brød, der bages til de dødes dag. Brødet bliver ofte udsmykket med knogler formet af dej og spises hjemme ved alteret for de døde eller ved deres gravsted. Jeg bagte pan de muerto første gang for et par år siden, og mine to piger har siden med jævne mellemrum plaget om, at jeg ikke nok ville bage det igen, og brødet er da virkelig også enormt lækkert, så here goes. Nu med en let forbedret opskrift og bagt i en kranie-bageform, men de kan også snildt bages i en mere traditionel muffinform. Bollerne kan også bages helt uden form; dog skal der så tilsættes noget mere mel, så dejen ikke flyder helt ud.

Ud over at pensle bollerne med appelsin-sirup, som beskrevet i opskriften, har jeg blandet lidt sukker med frugtfarve og hældt i kraniernes øjne, mens de stadig var varme, så sukkeret smelter. Men det er bare ekstra staffage og bidrager ikke til noget rent smagsmæssigt.

Pan de Muerto (ca. 12 store kranieboller eller 20 "muffins")
Dej
2 dl vand
2 dl mælk
50 g gær
4 stjerneanis
750 g hvedemel + ekstra til æltning
125 g. smør
100 g. sukker
3 æg
Skal fra to øko-appelsiner
½ dl saft fra 1 appelsin
1 tsk salt

25 g smør til at pensle formen

Appelsin-glasur
50 g. sukker
Revet skal fra 1 øko-appelsin
Saft fra 1 appelsin


Instruktioner Vand og mælk lunes sammen med stjerneanis i en gryde til det er lillefinger varmt. Gryden tages af varmen, og gæren udrøres i væsken.Lad væsken stå og trække smag fra stjerneanisen, mens du pisker smør og sukker luftigt i en stor skål. Æggene tilsættes en ad gangen til smørblandingen, og der piskes godt imellem hvert æg. Stjerneanis fjernes fra mælkeblandingen, og skal og saft af appelsinerne samt salt blandes heri (mælken må her absolut ikke være for varm, for så får saften den til at skille). Herefter blandes skiftevis mælkeblanding og mel i ægge-smør-blandingen til du har en blød, ret klæbrig dej. Dejen æltes godt til den er glat og lækker (dette gøres nemmest i en køkkenmaskine, hvis man har sådan én, da dejen er meget klistret) og hæver herefter under et klæde i 1½ time, eller til dejen er ca. dobbelt størrelse.

Smør den form, du skal bage bollerne i, med smeltet smør. Del dejen i så mange dele du skal bruge (12 kranieboller eller ca. 20 hvis du bager i muffinform). Brug bare lidt ekstra mel, hvis dejen er meget klæbrig. Kom dejstykkerne i formen, og lad dem efterhæve 
½ time. Varm imens ovnen op.


Bollerne bages ved 175 grader varmluft i ca. 15 min til de er netop gennembagte.

Imens bollerne bages, laves glasuren: Appelsinskal og -saft og sukker varmes op i en gryde til sukkeret er smeltet. Glasuren køles herefter lidt af, mens brødet bager færdigt (og så kan man også prøve at danne sig et overblik over den enorme opvask, man har akkumuleret under bagningen). Bollerne vendes ud af deres form, og glasuren pensles på umiddelbart efter, de er kommet ud af ovnen og endnu er varme, så bollerne får en lækker sød og klistret overflade. Spises lune eller afkølede - gerne med et glas varm kakao.


Kommentarer

  1. Hehe, de er fede! Jeg håber en dag at være i Mexico under den højtid - jeg synes, det er sådan en smuk og fascinerende tradition :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaak:-) Ja, jeg synes også, de er lidt sjove, men de smager nu også godt uden dødningehovedform. Jeg ville elske at opleve de dødes dag i Mexico - det ser helt fantastisk ud. Men indtil da tror jeg, at jeg vil gense starten af James Bond filmen Spectre og de animerede film Manolos magiske rejse og Coco, som smukt protrætterer de dødes dag.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)