Gå videre til hovedindholdet

Pan de Muerto/ De dødes brød - nu som kranie-boller



Nejnejnej, jeg er ikke faldet til halloween-patten. Det her handler om den mexicanske højtid De dødes dag. Det er noget helt andet, selvom der også er kranier - eller rettere sugar skulls - involveret.

De dødes dag er en af de vigtigste højtider i Mexico og fejres omkring d. 1. og 2. november. Det er en fest for de døde, hvis sjæle denne ene gang om året menes at komme på besøg hos de levende. I hjemmene pyntes et alter til ære for familiens døde. Alteret fyldes med blomster, lys og billeder af de døde og alle de ting, de holdt af, da de var i live. Det kan være kage, nødder, slik, kakao og øl, samt ting der forbindes med de dødes dag, f.eks. sukkerkranier og de dødes brød

Pan de muerto - eller de dødes brød - er et sødt, krydret, næsten kage-agtigt brød, der bages til de dødes dag. Brødet bliver ofte udsmykket med knogler formet af dej og spises hjemme ved alteret for de døde eller ved deres gravsted. Jeg bagte pan de muerto første gang for et par år siden, og mine to piger har siden med jævne mellemrum plaget om, at jeg ikke nok ville bage det igen, og brødet er da virkelig også enormt lækkert, så here goes. Nu med en let forbedret opskrift og bagt i en kranie-bageform, men de kan også snildt bages i en mere traditionel muffinform. Bollerne kan også bages helt uden form; dog skal der så tilsættes noget mere mel, så dejen ikke flyder helt ud.

Ud over at pensle bollerne med appelsin-sirup, som beskrevet i opskriften, har jeg blandet lidt sukker med frugtfarve og hældt i kraniernes øjne, mens de stadig var varme, så sukkeret smelter. Men det er bare ekstra staffage og bidrager ikke til noget rent smagsmæssigt.

Pan de Muerto (ca. 12 store kranieboller eller 20 "muffins")
Dej
2 dl vand
2 dl mælk
50 g gær
4 stjerneanis
750 g hvedemel + ekstra til æltning
125 g. smør
100 g. sukker
3 æg
Skal fra to øko-appelsiner
½ dl saft fra 1 appelsin
1 tsk salt

25 g smør til at pensle formen

Appelsin-glasur
50 g. sukker
Revet skal fra 1 øko-appelsin
Saft fra 1 appelsin


Instruktioner Vand og mælk lunes sammen med stjerneanis i en gryde til det er lillefinger varmt. Gryden tages af varmen, og gæren udrøres i væsken.Lad væsken stå og trække smag fra stjerneanisen, mens du pisker smør og sukker luftigt i en stor skål. Æggene tilsættes en ad gangen til smørblandingen, og der piskes godt imellem hvert æg. Stjerneanis fjernes fra mælkeblandingen, og skal og saft af appelsinerne samt salt blandes heri (mælken må her absolut ikke være for varm, for så får saften den til at skille). Herefter blandes skiftevis mælkeblanding og mel i ægge-smør-blandingen til du har en blød, ret klæbrig dej. Dejen æltes godt til den er glat og lækker (dette gøres nemmest i en køkkenmaskine, hvis man har sådan én, da dejen er meget klistret) og hæver herefter under et klæde i 1½ time, eller til dejen er ca. dobbelt størrelse.

Smør den form, du skal bage bollerne i, med smeltet smør. Del dejen i så mange dele du skal bruge (12 kranieboller eller ca. 20 hvis du bager i muffinform). Brug bare lidt ekstra mel, hvis dejen er meget klæbrig. Kom dejstykkerne i formen, og lad dem efterhæve 
½ time. Varm imens ovnen op.


Bollerne bages ved 175 grader varmluft i ca. 15 min til de er netop gennembagte.

Imens bollerne bages, laves glasuren: Appelsinskal og -saft og sukker varmes op i en gryde til sukkeret er smeltet. Glasuren køles herefter lidt af, mens brødet bager færdigt (og så kan man også prøve at danne sig et overblik over den enorme opvask, man har akkumuleret under bagningen). Bollerne vendes ud af deres form, og glasuren pensles på umiddelbart efter, de er kommet ud af ovnen og endnu er varme, så bollerne får en lækker sød og klistret overflade. Spises lune eller afkølede - gerne med et glas varm kakao.


Kommentarer

  1. Hehe, de er fede! Jeg håber en dag at være i Mexico under den højtid - jeg synes, det er sådan en smuk og fascinerende tradition :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaak:-) Ja, jeg synes også, de er lidt sjove, men de smager nu også godt uden dødningehovedform. Jeg ville elske at opleve de dødes dag i Mexico - det ser helt fantastisk ud. Men indtil da tror jeg, at jeg vil gense starten af James Bond filmen Spectre og de animerede film Manolos magiske rejse og Coco, som smukt protrætterer de dødes dag.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...