Gå videre til hovedindholdet

Sprøde æblechips


Jeg er og bliver en håbløs last mover og er sikkert også blandt de sidste, der har opdaget, at de der æblechips man kan købe til en formue i butikkerne, nemt kan laves hjemme og kun kræver æbler og en ovn. Derfor er det måske lidt overflødigt at dele opskriften her, MEN skulle der være enkelte andre, der endnu ikke har opdaget denne skønne spise eller måske skal genopdage den, får de muligheden her.

Æblechips'ene er tidskrævende at lave, men kun fordi de skal stå længe i ovnen. Rent tilberedningsmæssigt er de super nemme, og så bliver de SÅ gode, sprøde og endnu mere "æblede" i smagen af en tur i ovnen. En ekstra bonus er, at man kan gnaske løs af dem med god samvittighed. De er også gode i madpakken som en lille sød/sund snack.

Denne opskrift er på æbler au natural, men som variation kan man også drysse dem med en anelse kanel.
Tørrede æbleringe 
3-4 store æbler (mere kan ihvertfald ikke være i min ovn ad gangen)

Instruktioner
Tænd ovnen på 100 grader varmluft.

Fjern æblernes kernehuse med en kniv eller en kernehusudstikker. Skær æblerne i så tynde skiver som muligt, gerne med et mandolinjern. Kasér (eller spis!) evt de første par skiver, som ikke bliver så store. 

Læg æbleringene ved siden af hinanden uden overlap på bageplader beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen. 

Efter ca. en time kan du tage en enkelt æblering ud og lade den afkøle på køkkenbordet. Hvis den er knasende og helt gennemtør, er æbleringene færdig - ellers giv dem 15 min mere. Meget saftige æbler eller lidt tykke skiver kan nemt tage 1½ time. Alternativt kan man vende æblestykkerne efter en time, så de tørrer helt ud på begge sider, eller (hvis æblerne bliver ved at være lidt fugtige) slukke for ovnen og lade æblerne stå og tørre derinde, til ovnen er kølet helt af.

De afkølede æbleringe kan opbevares i en ren, lufttæt beholder (en kagedåse eller et stort syltetøjsglas).

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)