Gå videre til hovedindholdet

Sprøde æblechips


Jeg er og bliver en håbløs last mover og er sikkert også blandt de sidste, der har opdaget, at de der æblechips man kan købe til en formue i butikkerne, nemt kan laves hjemme og kun kræver æbler og en ovn. Derfor er det måske lidt overflødigt at dele opskriften her, MEN skulle der være enkelte andre, der endnu ikke har opdaget denne skønne spise eller måske skal genopdage den, får de muligheden her.

Æblechips'ene er tidskrævende at lave, men kun fordi de skal stå længe i ovnen. Rent tilberedningsmæssigt er de super nemme, og så bliver de SÅ gode, sprøde og endnu mere "æblede" i smagen af en tur i ovnen. En ekstra bonus er, at man kan gnaske løs af dem med god samvittighed. De er også gode i madpakken som en lille sød/sund snack.

Denne opskrift er på æbler au natural, men som variation kan man også drysse dem med en anelse kanel.
Tørrede æbleringe 
3-4 store æbler (mere kan ihvertfald ikke være i min ovn ad gangen)

Instruktioner
Tænd ovnen på 100 grader varmluft.

Fjern æblernes kernehuse med en kniv eller en kernehusudstikker. Skær æblerne i så tynde skiver som muligt, gerne med et mandolinjern. Kasér (eller spis!) evt de første par skiver, som ikke bliver så store. 

Læg æbleringene ved siden af hinanden uden overlap på bageplader beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen. 

Efter ca. en time kan du tage en enkelt æblering ud og lade den afkøle på køkkenbordet. Hvis den er knasende og helt gennemtør, er æbleringene færdig - ellers giv dem 15 min mere. Meget saftige æbler eller lidt tykke skiver kan nemt tage 1½ time. Alternativt kan man vende æblestykkerne efter en time, så de tørrer helt ud på begge sider, eller (hvis æblerne bliver ved at være lidt fugtige) slukke for ovnen og lade æblerne stå og tørre derinde, til ovnen er kølet helt af.

De afkølede æbleringe kan opbevares i en ren, lufttæt beholder (en kagedåse eller et stort syltetøjsglas).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...