Gå videre til hovedindholdet

Retter der rimer: Risi e bisi



Okay, nyt tema på bloggen! Denne gang ikke en ingrediens eller en verdensdel. Istedet er jeg tilfældigvis faldet over en række retter, jeg har haft lyst til at prøve, hvis navne rimer. Det nye tema er derfor: Retter der rimer.

Den første ret vi skal stige ombord i er 'risi e bisi', som ganske simpelt betyder ris og ærter på italiensk. Det er en ret, der stammer fra Venedig. Åååh skønne Venedig, som jeg besøgte for første gang for ret præcist et år siden (https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/10/rejseguide-af-en-slags-to-uger-ved.html) - der er et helt magisk sted, som jeg har drømt om at besøge igen lige siden. 

Nå, men tilbage til risi e bisi.

I den originale udgave af retten koger man friske ærtebælge sammen med vand til en bouillon og bruger friske nybælgede ærter samt en bestemt type ris, som hedder carnaroli. Ingen af disse ingredienser lykkedes det mig at finde i det lokale supermarked, så i stedet har jeg brugt frosne ærter og helt almindelige risotto-ris, som man vist kan få de fleste steder. 

Og prøvliåhørher: Selv med disse "substitut-ingredienser", smager retten himmelsk! Som med mange italienske retter, bliver man overrasket over, at så få ingredienser kan ende med at smage af så meget. Risi e bisi er en mættende ret, der er fuld af umami og er - som mine børn ville sige - totalt satisfying! Skøn venetiansk comfort food, mens man drømmer sig til Italien. 

Risi e bisi (3-4 pers)
1 løg
1 spsk smør
2 dl risotto ris (eller carnaroli, hvis man kan skaffe det)
60 g lufttørret prosciutto (eller serranoskinke) 
1 dl hvidvin 
Ca. 5 dl god bouillon, f.eks. kyllingebouillon 
3 dl ærter fra frost, optøede
½ dl parmesan + evt ekstra til servering
Salt & peber

Instruktioner:
Hak løget fint. Smelt smørret i en gryde og tilsæt løget, og steg det ved middelvarme til det er gennemsigtigt. Tilsæt også risene, og lad dem stege med til de også er gennemsigtige - 5-6 minutter. Skær imens skinken i mindre stykker og tilsæt også denne.

Hæld hvidvin i (og snup evt. ved samme lejlighed et lille glas til dig selv), og lad vinen simre med et par minutter. Imens blendes (gerne med en stavblender) 1 dl af ærterne i 1 dl af bouillonen og hældes ved. Herefter tilsættes bouillonen på klassisk risotto-vis lidt ad gangen, mens der indimellem røres godt i risen. Bliv ved med at tilsætte bouillon, indtil risene er færdige - de skal stadig være faste men alligevel bløde, cremede og uden "knas". Det tager gerne omkring 25 min. Herefter tilsættes de sidste 2 dl ærter og varmes igennem.

Tag panden af varmen, og rør parmesan ud i risen. Smag til med salt og peber. Server straks med lidt ekstra parmesan til at drysse over. Buon appetito!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...