Gå videre til hovedindholdet

Mexican street corn



Man får jo nærmest smidt majskolber i nakken i disse dage. Ovenikøbet virker de desuden lækre og sprøde (og ikke knastørre og lidt gammelbrune, som de ind i mellem kan være), og så er det bare med at benytte sig af det, synes jeg. Det er måske ikke noget man skal servere på en første date, men det er et stort hit herhjemme, hvor vi kender hinanden godt nok til at kunne se gennem fingre med majs mellem tænderne, ucharmerence gnasken og snaskede fingre.

 Jeg har haft lyst til at forsøge mig med mexikanske street corn længe, fordi, ja altså, jeg tror nærmest aldrig, jeg har smagt noget mexikansk mad eller tex mex, jeg ikke kunne lide, og disse majskolber er ingen undtagelse. Sprøde, søde, saftige majs med cremet dressing og masser af krydderi. ¡Dios mio, det er bueno! Man kan selvfølgelig skrue op eller ned for chili og krydderier, hvis nogen i husholdningen er mere til det ene eller det andet. 
Mexican street corn (3 stk)
3 majskolber

 Dressing
1 dl creme fraiche
2 spsk mayonaise
½ tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
½ tsk chipotle chili
Friskpresset juice fra ½ lime
Salt & peber

 Til servering
Parmesan
Chipotle chili
Frisk persille eller koriander
Skiver af lime

 Fjern blade og tråde fra de friske majskolber. Kom dem i en stor gryde med saltet vand og bring vandet i kog. Lad majsene koge møre ved jævn varme i 5-6 minutter. Hæld vandet fra, og lad majsene køle lidt af. 

 Bland imens alle ingredienserne til dressingen i en skål. Smag til.

 Pensl majskolberne med en generøs portion dressing. Server straks med parmesan, mere chipotle chili, friskhakket persille og/eller koriander og skiver af lime, som man selv kan gøre brug af, alt efter hvor stærk, spicy, syrlig etc. man gerne vil have sine majs.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere