Gå videre til hovedindholdet

Fødselsdag i december: Panda-kage med chokolade og kirsebær


Min mand og jeg har været så dårlige planlæggere, at vi har os et rigtigt december-barn, som selvfølgelig skal fejres efter alle kunstens regler - også selvom det skal foregå midt i alt det andet jule-hejs, man i forvejen knap nok har tid til i december. 

Men det får os ikke til at sænke standarden - oh no no no! Igen i år holdt vi to fødselsdage: En for klassen (i mandags sammen med en veninde fra klassen) og igen morgen med familien. 

Til festen for klassens piger stod ønsket på en enhjørninge-panda. Sådan én vidste jeg tilfældigvis ikke hvordan så ud, så fødselsdagsbarnet var så venlig at tegne et billede af hvordan kagen skulle se ud. Resultatet blev en sandkage med jordbær-halløj i og mellem bundene med cream cheese frosting. Jeg synes altid det ender med at blive lidt obskønt med de der enhjørningehorn, men fødselaren var fint tilfreds med kagen (tegningen kan anes i forgrunden af billedet).
Til fødselsdagen i morgen har vores nu 8-årige pige ønsket sig en pandakage (man aner et tema. Hun er meget begejstret for det sort-hvide dyr), og her kunne jeg heldigvis finde hjælp på den fantastiske kageblog Cococakeland (http://cococakeland.com/), hvor man kan finde opskrifter på de smukkeste og mest nuttede kager, jeg endnu er stødt på.

Inden under det nyttede pynt befinder sig en chokoladekage med chokoladeganache og kirsesovs mellem lagene. kagen er en let omfortolkning af den man finder i Annemette Voss' dejlige kagebog KageKarma (man aner igen et tema: Fødselarens mor er meget glad for kage; både at spise og bage).

Men nu vil jeg smutte ud og købe noget ost til brunchen i morgen. Coming up her på bloggen kommer desuden også nogle meget nemme og lækre bud på tilbehør til ostebordet.

Fortsat rigtig god december derude!!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...