Gå videre til hovedindholdet

Cacio e pepe



Aftensmad bliver ikke ret meget nemmere end den italienske spaghetti-ret cacio e pepe, der stort set kun består af spaghetti, peber og ost ("Cacio e pepe" betyder da netop også "ost og peber").

Det er tiltrængt med nemme aftensmåltider, når man har syge børn. Vi har indtil videre (7-9-13, knock on wood) været relativt forskånede over denne vinter, hvor vores to piger slet ikke har været syge hverken nær så ofte eller nær så længe som de foregående vintre. Men helt slippe skulle vi ikke, så nu ligger den yngste inde på sofaen med feberblanke øjne, fjernbetjeningen i hånden og et håndklæde over skulderen, fordi der på det nærmeste tapløber puds ud af øret på hende. 

Det er heldigvis blevet meget nemmere at passe syge børn nu, hvor de er så store, at de selv kan sige, hvor det gør ondt, og hvad de vil have at drikke, osv. Jeg synes, det var forfærdeligt, da de var babyer, og man var oppe med små grådopløste, overtrætte krapyler den halve (og nogle gange hele) nat, uden at kunne spørge dem om, hvor det gjorde ondt eller forklare dem, at det nok skulle gå over igen. 

Hvis andre skulle være ramt af børnesygdom, kan denne ret anbefales som et meget overskueligt og hurtigt alternativ til den pizza, man ellers var kørt ned efter, når sygdommen hærger i hytten. Derudover synes jeg, cacio e pepe smager helt fantastisk med den bløde ostesauce og den skarpe sort peber. Tak til Rom - hvor retten stammer fra - for endnu et hverdags- og "Barnets første sygedags"-madhit. Buon appetito og god bedring!

Cacio e pepe (2 prs.)
200 g god spaghetti
Lidt salt
3 spsk god olivenolie
1 lille spsk hel sort peber i en peberkværn
1 dl revet pecorino +1 dl revet parmesan (eller 2 dl revet pecorino i alt) + lidt ekstra til at drysse med
Evt salt og ekstra peber

Kom olivenolien i en stor pande. Kværn peberet i. Peberet skal helt være groft og friskt kværnet. Varm olivenolie og peber op til middelvarme, og lad peberet blive varmet godt igennem. Tag panden af varmen og stil den til side.

Sæt imens vand med lidt salt over til spaghettien. Brug lidt mindre vand end du normalt ville, så der er ekstra meget stivelse i (stivelsen i vandet skal hjælpe saucen med at samle sig). Når vandet koger, kommes spaghettien i. Rør rundt, så den ikke klistrer sammen. Kog spaghettien to min mindre end angivet på pakken - den skal koge færdig i saucen.

Tag spaghettien af varmen (smid ikke kogevandet ud!), og sæt panden med olie og peber tilbage på komfuret ved middelhøj varme. Kom spaghettien over på panden ved hjælp af en gaffel eller en spaghetti-ske (der må gerne hænge kogevand ved), hæld den revne ost ud over, kom ca. 1½ dl af kogevandet ved, og rør forsigtigt rundt i spaghettien til osten er helt smeltet, og en fin sauce har samlet sig. Kom evt. mere kogevand ved, hvis saucen er for tyk. Smag til med salt om nødvendigt.

Serveres straks med lidt ekstra revet ost og friskkværnet peber (og et godt glas italiensk rødvin selvfølgelig).

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Sprød hverdagssalat af spidskål og ærter

Jeg ved ikke, om det at denne salat er SÅ simpel og SÅ hurtig og nem at lave medvirker til, at det er en af mine yndlings-vintersalater? Men faktum er, at jeg er vild med den. Knasende spidskål, søde-bløde ærter og en syrlig dressing smagt godt til med salt og peber. Mere skal der faktisk ikke til, og salaten passer fint som tilbehør til mange af vinterens lidt tunge retter. Den er blevet en klassiker på middagsbordet her i huset. Spidskål- og ærtesalat (nok til 4 pers. som tilbehør) Salat : ½ spidskål 2 dl frosne ærter, optøede Dressing : 3 spsk god olivenolie 1½ spsk hvidvinseddike Salt og peber Lidt frisk dild Skør spidskålen i så tynde strimler som muligt, gerne på et mandolinjern. Kom kålen i en salatskål og hæld olivenolien, eddiken, salt og peber samt finthakket frisk dild direkte over, og vend herefter rigtig godt rundt i kålen, enten med (rene) hænder eller en gaffel og en ske. Smag til - måske skal der lidt mere salt og peber i. Bland til sidst ærte