Gå videre til hovedindholdet

Lun rodfrugt-salat med feta og cashewnødder


Jeg har altid arbejdet som projekt-ansat, så derfor har jeg arbejdet flere forskellige steder efterhånden. Hver gang jeg har skullet skifte job, har det altid været med vemod og med en overbevisning om at jeg aldrig nogensinde vil få så dejlige kolleger igen. Men på magisk vis er det heldigvis lykkedes mig at finde nyt job, hvor jeg igen er blevet enormt glad for mine kolleger.

Nåmen, alt dette er egentlig bare for at fortælle, at jeg i afskedsgave fra nogle af mine kolleger engang fik en spiralizer (det siger noget om, hvor godt de kendte mig, at de gav mig sådan én - og så en kogebog!). En spiralizer omdanner de fleste grøntsager til lange, tynde strimler. Den er på den måde ikke en uundværlig køkken-gadget, men ikke desto mindre virkelig rar at have. Jeg har hidtil mest brugt den, når jeg skulle lave noget ekstra fint til en salat, men på det seneste har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor god den er til at lave "grøntsags-spaghetti", og denne nemme salat er netop et eksempel på dette. Retten består primært af bagte rødbede- og gulerodsstrimler, men konsistensen af de spiralizede rodfrugter betyder, at retten  føles (næsten) ligesom at spise en stor skålfuld spaghetti. Fetaen tilføjer fedme og salt, og nødderne er et dejligt knasende element. En skøn og sund ret, som er inspireret af de mange salater, man kan finde på den fine blog "Inspiralized" (http://inspiralized.com/), hvor man kan finde masser af inspiration til dejlige retter lavet med en spiralizer. 
Lun rodfrugt-salat (nok til 1 person, især med en skive groft brød on the side)
1 stor gulerod
1 mellemstor rødbede
2 spsk olivenolie
Salt & peber
50 g feta
1 håndfuld grofthakkede cashewnødder (eller en anden slags nød)
Evt. lidt persille

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Skræl gulerod og rødbede. Brug en spiralizer til at strimle begge rodfrugter - eller brug en kartoffelskræller til at skrælle tynde strimler af dem. 

Kom strimlerne på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med lidt olivenolie og bag i 10-12 min. til strimlerne er lige præcis mørre.
Anret strimlerne i en skål, drys med lidt salt og peber. Smuldr fetaen og drys den over efterfulgt af de hakkede nødder og evt. lidt finthakket persille.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...