Gå videre til hovedindholdet

Gado gado



Gado gado er en meget populær form for indonesisk street food. Gado gado betyder egentlig "mix-mix" eller "potpourri" og henviser til den blanding af alskens forskellige kogte, stegte og rå grøntsager og ingredienser, der udgør salaten. Alle elementerne bindes sammen af en aldeles skøn, cremet og krydret peanutbutter dressing.

Gado gado er især god og nem at lave, hvis man har en rest kogt kartoffel i forvejen. Ellers skal man nemlig i gang med at koge kartoflerne først. Retten kan også laves med en rest kogte ris. Man kan selvfølgelig udskifte eller supplere med de grøntsager, man lige har på hånden. Det meste smager godt med peanutbutter dressing på!
Gado gado (4 pers.)
Salat:
200 g tofu
1 kg. kogte kartofler
Lidt olivenolie til stegning
½ agurk
½ savoykål (eller spidskål)
1 stor håndfuld bønnespirer
1 stor håndfuld grønne bønner/haricot verts (gerne fra frost)
4 æg

Dressing:
3 store spsk peanutbutter
½ fed hvidløg
Saft fra 1 lime
3 spsk soya
1 spsk fiskesauce (kan udelades)
2 tsk rørsukker
2 spsk olivenolie
Evt lidt koldt vand
Salt & peber

Desuden:
Rejechips
Lime

Skær tofuen i mindre tern (ca. 1x1 cm) og steg dem sprøde på en varm pande med lidt olivenolie. Læg dem på et stykke køkkenrulle og stil til side. Skær kartoflerne i mundrette bider og steg også dem i lidt olivenolie ved middelhøj varme.

Skær imens agurken i skiver og kålen i tynde strimler. Kog æggene til de er blødkogte (ca. 8 min).

Hæld kogende vand over de grønne bønner, til de er optøede og lune.

Anret kål, kartofler, tofu, agurk, bønner og bønnespirer på et fad eller i en skål. Skær æggene midt over og løg dem på salaten.

Alle ingredienserne til dressingen blendes grundigt sammen. Hvis dressingen ikke er flydende nok, blendes lidt koldt vand i. Smag dressingen til og hæld over salaten.

Knus lidt (eller mange) rejechips over salaten umiddelbart inden den skal spises. Pynt evt. med en overskåret lime.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...