Gå videre til hovedindholdet

24 timer i Malmø


Stora Torg
Man behøver ikke at tage så lang tid eller så langt væk for at føle, at man har fået et lille tiltrængt break fra hverdagen.

Fredag-lørdag i sidste uge var jeg således på mini-getaway med min gode veninde Katrine, som jeg ser alt for sjældent, og turen gik til Malmø. Jeg tog toget fra Århus kl. 8, Katrine stod på med kaffe og forsyninger i Odense, og kl. 12 ankom vi i Malmø. 

Jeg er jo pjattet med Sverige på en næsten usund måde (se f.eks. her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/10/kardemummabullar-og-lidt-om-en.html eller her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/07/cheesecake-med-rejer-rogn-og-rugbrds.html), og Malmø er ingen undtagelse. Det er sådan en fin by med charmerende gamle huse, masser af kanaler, fine madsteder og god stemning.

Formålet med turen var først og fremmest at få snakket igennem (det gjorde vi også; endda så meget at jeg fredag aften var decideret hæs), men vi fik også gået rundt i Malmø og bl.a. set det fine Form/Design Center på Lilla Torg. Det kan anbefales, hvis man på nogen måde er interesseret i, ja, form og design, og der er gratis entre.

Byen byder også på skønne spisesteder. Vi fik frokost på Holy Greens, som serverer dejligt friske og mættende salater. Eftermiddagskaffe og kage fik vi på det fine Konditori Katarina, og om aftenen havde vi reserveret bord på Eatery Social Taqueria, som virkelig kan anbefales. Indretningen er mexico'et helt igennem på den fineste måde, og selvom der var helt fyldt op med gæster i den ellers store restaurant, var der god akustik, så man kunne snakke (vigtigt!) og ikke mindst var maden helt fantastisk. Vi delte en gang fajitas med friskbagte tortillas og den mørreste kylling jeg længe har fået.

Malmø kan virkelig anbefales, og på 24 timer i Malmø kan man sagtens nå en masse og føle, at man har været "afsted". 
Frokost på Holy Greens

Holy Greens


Form / Design Center Malmø



Konditori Katarina


Fajitas på Eatery Social Taqueria

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...