Gå videre til hovedindholdet

Bircher muesli


Bircher muesli er en kold havregrød, der ikke koges, men istedet står på køl og og trækker natten over. Det er meget mere lækkert, end det lige umiddelbart lyder!

Bircher muesli blev udviklet i 1890'erne af den schweiziske læge Maximilian Bircher-Benner, der ønskede, at patienterne skulle have mulighed for at få en god og sund morgenmad, mens de var indlagt på hospitalet (noget man godt kunne ønske sig blev bedre for nutidens patienter også).

I den originale version blev havregryn blandet med mælk, revet æble og citronsaft, som så trak natten over, og om morgenen blev grøden så blandet med yoghurt og masser af frisk frugt og nødder. Og det er jo ikke fordi det er en uoverkommelig opgave at røre de få ting sammen om aftenen, før man går til ro, men min version af bircher mueslien er altså endnu nemmere og faktisk også endnu mere blød og cremet, fordi der i stedet for komælk bruges mandelmælk, som lige er anelse tykkere end almindelig mælk og har en dejlig nøddesmag (selvsagt).

I denne version har jeg drysset chiafrø, poppede quinoa, sprøde vindruer og æbler på grøden, men man kan slippe afsted med at putte snart sagt hvad som helst ovenpå den. Det smager f.eks. dejligt at hælde lidt flydende honning på, friske bær, tørret frugt, frø, kerner eller hakkede nødder. Det er også lækkert med pærer, bananer eller nektariner i skiver eller tern. Min yngste kan godt lide at komme lidt peanut butter i eller drysse lidt kokosmel ovenpå. Man kan kort sagt variere grøden i det uendelige, og den er en skøn start på dagen!
Bircher muesli (2 pers)
Grød
3 dl fintvalsede havregryn
4½ dl mandelmælk
½ tsk vanillesukker
1 tsk kanel
1 nip fint salt

Toppings, f.eks.
Chiafrø
Poppede quinoa
½ æble
Vindruer
Skovsyre

Rør alle ingredienserne til grøden godt sammen i en skål, smag evt. til med lidt mere kanel og salt. Dæk til med husholdningsfilm og lad stå på køl natten over.

Om morgnen røres den kolde grød igennem, anrettes i to skåle og pyntes med forskellige toppings. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...