Gå videre til hovedindholdet

Aglio e olio med citron og sprød oste-rasp



Så er der endnu en nem og klassisk pasta-ret på menuen. Retten hedder aglio e olio, hvilket betyder hvidløg og olie. Den er ikke specielt børne-venlig - ihvertfald ikke hvis man har smagsforskrækkede børn som mine -  for der er både ansjoser, kapers, hvidløg og hvidvin i. Men mama mia, hvor er den god! Her er retten desuden peppet op med sprøde brødkrummer med ost, og det klæder retten virkelig godt med lidt knas. Der skal som nævnt også hvidvin i, og så kan man jo lige så godt nyde et glas af den, mens man spiser spaghettien - så totalt win-win.
Aglio e olio med citron og sprød osterasp (4 pers)
Oste-rasp
2-3 skiver tørt, hvidt brød
3-4 spsk olivenolie
1 dl revet Pecorino Romano (eller lign)
Salt & peber

Aglio e olio
500 g spaghetti
2 spsk olivenolie
2-3 ansjoser (kan udelades), skåret i mindre dele
4 fed hvidløg, finthakkede
3 spsk kapers
Skal & saft fra ½ øko citron
1 dl hvidvin
Lidt friskhakket persille

Start med osteraspen.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Smuldr brødet og spred det ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bland osten i. Hæld olien over og smuldr den godt ud i brødet med fingrene. Krydr med salt og peber og kom pladen i ovnen i ca. 10 min. Vend rundt i raspen undervejs og hold øje med at den ikke brænder på. Den skal være sprød men ikke for mørk.

Aglio e olio
Sæt vand med salt over til spaghettien. Kog spaghettien til den er ca. 1½ minut fra at være al dente.
Varm imens olien op i en pande, kon ansjoser i og rør rundt til de er opløst i den varme olie. Tilsæt de finthakkede hvidløg, og lad dem stege med et par minutter over medium varme. Kom også kapers, citronskal, saft og vin i og lad simre til spaghettien er næsten færdig. Tag spaghettien op med en hulske/pastaske, og kom den over i saucen med det vand, der hænger ved spaghettien. Lad simre til spaghettien er al dente.

Server straks med oste-raspen og lidt friskhakket persille.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)