Gå videre til hovedindholdet

Flødebolle-kursus hos Social Foodies

Jeg vælter mig i madkurser for tiden. Forrige søndag var jeg på et rigtig fedt bagekursus hos Birks køkken (https://alverdensmad1.blogspot.dk/2018/02/om-bagekursus-hos-birks-kkken.html), og i søndags stod den på flødebolle-kursus hos Social Foodies i Århus. Kurset var en julegave fra mine forældre.

Jeg har en enkelt gang før prøvet at lave flødeboller, og det gik rigtig fint med marcipanbunde og skum - lige indtil jeg kom til det med chokoladeovertrækket. Jeg ved ikke, om jeg ikke havde smeltet nok chokolade, men ihvertfald var det mig helt umuligt at dyppe flødebollerne i chokoladen uden at skummet røg af bundene, og jeg selv var helt smurt ind i chokolade. Jeg endte med at bruge en ske til at hælde lidt chokolade ud over hver flødebolle. Det smagte dejligt, men kønt var det ikke. Og sikken et svineri med chokolade ud over det hele!


Nå, men flødebollekurset foregik som sagt hos Social Foodies i Århus og varede 1½ times tid. Jeg fulgtes med en tidligere kollega, og vi havde en super-hyggelig eftermiddag. Umiddelbart var jeg lidt skuffet over, at alt var lavet på forhånd: Marcipan-bundene skåret ud, skummet lavet i tre varianter (almindelig, hindbær og lakrids) og chokoladen smeltet. Men det endte med at blive rigtig hyggeligt; ikke mindst pga. den meget søde instruktør og nogle virkeligt sjove med-kursister. Og så nogle virkeligt mislykkede flødeboller, som vi grinede meget af. På det øverste billede ses det mest vellykkede par, som det lykkedes mig at producere - og nederst ses et par der... Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Mine to piger var så søde at mene, at de ligner fordelingshatten fra Hogwarts og kaldte dem for Harry Potter-flødeboller. Jeg vil slet, slet ikke komme ind på, hvad jeg synes, de ligner...

Under alle omstændigheder smagte flødebollerne fremragende, og jeg skal helt sikkert snart lave flødeboller igen, og så vil der også følge en opskrift med her på bloggen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...