Gå videre til hovedindholdet

De dødes dag: Smækfyldte tacos med pulled chicken, pico de gallo, guacamole, rødløgs-pickles og spidskål



Jeg giver ikke meget for det der Halloween. Jeg synes som udgangspunkt, det er en rigtig fin tanke at lægge en slags højtid ind i mellem sommer og jul, som ligesom giver os en undskyldning for at fejre noget og proppe os med gode sager, men helt ærligt  Jeg kan til nød gå med til, at folk stiller græskar uden for deres fordør, men det er bare noget meget uæstetisk over pølsehorn udformet som afskårne fingre, spindelvæv af vat og så den helt, helt uacceptable og hæmningsløse brug af farvekombinationen orange og sort. Når man tænker over det, så er de fleste højtider jo egentlig ret bad taste (tag pompom-påskekyllinger, bare som et eksempel), men til Halloween synes jeg altså, det er lige som om hjertet ikke rigtigt er lagt i hverken udsmykning eller fejring.

 Især bliver jeg decideret irriteret, når det ringer på døren, og der udenfor står et par halvvoksne unger, som enten bare har kastet et lagen over hovedet eller har smurt deres mors eyeliner rundt om øjnene og tvært beder om slik. Sidste år ringede sådan et par på vores dør. "Vi tager også imod penge", sagde den ene hjælpsomt, da jeg forklarede, at vi altså ikke havde noget slik. "Eller mobile pay?" forsøgte den anden sig.

 Nej. Bare nej.

 De endte i øvrigt med at få en lille pakke rosiner hver, så jeg tvivler på, at de gider komme igen i år.

 Alt i alt bliver det et pænt nej tak til Halloween herfra. I stedet vil jeg her på bloggen fejre den mexicanske tradition Dia de los muertos, dvs. De dødes dag, som fejres hvert år omkring  d. 1.og 2. november. Ideen om, at de døde én gang om året kommer på besøg og æres i de levendes verden tiltaler mig meget mere end den noget opkørte halloween. Men mere om selve traditionen i næste indlæg.

 For ligesom at sætte barren højt lægger vi ud med en gang mexicanske tacos med hele svineriet. Retten er på min personlige top 10 over livretter, men kan nok ikke kan anbefales som scoremad på en første date, da det rent ud sagt er noget griseri at spise.

 Buon appetito!

 Tacos med pulled chicken, pico de gallo, guacamole, rødløgspickles og spidskål
(4 pers.)

 Pulled chicken med kidneybønner
Olivenolie
2 fed hvidløg
1 løg
300 g. kyllingebryst
1 dåse gode hakkede tomater
1 tsk. spidskommen
1 tsk. chipotlechili (eller anden chili)
1 tsk stødt koriander
1. tsk oregano
1 spsk honning
1 dåse kidneybønner
Salt & peber

 Guacamole
Kødet af 1 stor eller 2 små modne avocadoer
Saft fra ½ lime
1 fed hvidløg
½ lille rødløg
1 tomat, skåret i to og kernerne fjernet
Chilipulver eller tabasco-sovs
Salt og peber

 Pico de gallo
2 tomater
½ lille rødløg
Saft fra ½ lime
Chilipulver (gerne chipotle)
Lidt frisk koriander
Salt

 Rødløgs-pickles (skal laves dagen i forvejen)
2 rødløg
ca. 2 dl. hvidvinseddike
1 dl sukker
2 laurbærblade

 Desuden:
1/4 spidskål
8 små majstortillas
Frisk koriander

 Pulled chicken med kidneybønner
Løgene hakkes  og hvidløget presses og svitses i olien i en gryde. Kyllingebrysterne skæres over, kommes ved og brunes på alle sider.Tilsæt kryderier og honning. Hæld hakkede tomater over, bring i kog og skru derefter helt ned for varmen, læg låg på og lad simre en time. Herefter tages de møre kyllingestykker op på et skærebræt og kødet trækkes fra hinanden med to gafler. Kyllinge-strimlerne kommes tilbage i tomatsovsen sammen med de afdryppede kidneybønner, varmes godt igennem og smages til med salt og peber.

 Mens kyllingen simrer, forberedes tilbehøret.

 Guacamole
Alle ingredienserne blendes og smages til med salt og peber.

 Pico de gallo
Løg og tomat skæres i små tern. Korianderen hakkes. Tomat og løg blandes med limesaft, chili og koriander og smages til med lidt salt.

 Rødløgs-pickles
Eddike, laurbærblade og sukker kommes i en gryde og koges kort under omrøring indtil sukkeret er smeltet. Rødløgene skæres over på midten og hver halvdel skæres i tynde skiver, der puttes i et rent patentglas. Når eddiken er kølet lidt af, hældes den over rødløgene, så de lige er dækket. Glasset lukkes og stilles på køl og vil dagen efter have den fineste lyserøde farve og den dejligste sur-søde, crunchy smag.

 Spidskålen snittes fint.

Når kylling og tilbehør er færdigt, lunes tortillaerne et minut i mikrobølgeovnen - det gør dem varme og bløde. De kan holdes lune ved at lægge et rent viskestykke omkring dem. Og så fyldes de ellers til bristepunktet med kylling og tilbehør og nydes med en iskold øl. Mums!

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere