Gå videre til hovedindholdet

De dødes dag: De dødes brød (Pan de Muerto)


Ikke et ord om halloween. I stedet fejrer vi De dødes dag!

De dødes dag er en en vigtig højtid i Mexico og fejres omkring d. 1. og 2. november. Som ritual er De dødes dag mere end 3000 år gammel, men i dag er fejringen en skønsom sammenblanding af den oprindelige aztekiske tradition og den katolske Allehelgensdag og er en fest for de døde, hvis sjæle denne ene gang om året menes at komme på besøg hos de levende. 

I hjemmene pyntes et alter til ære for familiens døde. Alteret fyldes med blomster, lys og billeder af de døde og med alle de ting, de holdt af, da de var i live. Det kan være kage, nødder, slik, kakao og øl, samt ting der forbindes med De dødes dag, f.eks. sukkerkranier og de dødes brød, som serveres for de sultne sjæle, der har rejst langt for at være sammen med de levende. Nogle spiller også de afdødes yndlingsmusik eller synger deres yndlingssange for at glæde dem. 

Man gør også de dødes gravsteder fint i stand og pynter dem med blomster og lys. Natten mellem mellem 1. og 2. november tilbringer mange mexicanere på familiens gravsted, hvor de mindes de døde.  Også i gaderne er der pyntet op, og folk klæder sig ud som farverige skeletter, gerne med blomster i håret og farverigt, elegant tøj (prøv at google billeder for Day of the dead. Det er for vildt!). På den måde er De dødes dag en meget farverig fest, men det er også en højtid, der er fuld af eftertænksomhed, hvor man er sammen med sin familie mindes de døde. 

Jeg er sært fascineret af De dødes dag. Jeg tror, det dels handler om det æstetiske i fejringen med alle blomsterne, lysene og de smukke udklædninger (og al maden!). Dels handler det om, at der ikke synes at være så stor berøringsangst overfor døden, og at det er en en trøstende tanke, at de levendes og dødes verden ikke er mere adskilt end at man kan komme på besøg. 

Der findes i øvrigt en rigtig fin animationsfilm om De dødes dag, som hedder "Manolos magiske rejse". Den handler om Manolo, der skal igennem en masse prøvelser i de dødes rige for at vinde sin elskede Maria tilbage. Filmen er flot, farverig og har en masse gode sange (herunder Radioheads gode, gamle Creep), et godt plot samt en relativt handlekraftig heltinde. 

Dagens opskrift er på Pan de muerto (De dødes brød) er et sødt, næsten kage-agtigt brød, der bages til de døde. Brødet bliver ofte udsmykket med knogler formet af dej, og det spises hjemme ved alteret for de døde eller ved deres gravsted. Brødets smag og udsmykning varierer meget fra region til region. Jeg synes, brødet smager henad varme hveder, men med en mere krydret smag fra appelsinen og stjerneanis. Egentlig skal brødet krydres med stødt anis (ikke stjerneanis), men det har jeg haft svært ved at opdrive, så i stedet er her brugt stjerneanis, som skulle smage noget henad det samme. Opskriften giver fem halvstore brød, hvilket måske er lige i overkanten, med mindre man står for at skulle have hele familien på besøg. Selv vil jeg nøjes med at bage en halv portion næste gang - selvom de smager dødgodt (undskyld!).

Buon appetito!

Pan de Muerto
(5 brød)

Dej
2 dl vand
2 dl mælk
50 g gær
4 stjerneanis
750 g hvedemel + ekstra til æltning
125 g. smør
100 g. sukker
4 æg
Skal fra to øko-appelsiner
½ dl saft fra 1 appelsin
1 tsk salt

Appelsin-glasur
50 g. sukker
Revet skal fra 1 øko-appelsin
Saft fra 1 appelsin

Vand og mælk lunes sammen med stjerneanis i en gryde til det er lillefinger varmt. Gryden tages af varmen og gæren udrøres i væsken.Lad væsken stå og trække smag fra stjerneanisen, mens du pisker smør og sukker luftigt i en stor skål. Æggene tilsættes en ad gangen til smørblandingen, og der piskes godt imellem hvert æg. Stjerneanis fjernes fra mælkeblandingen, og skal og saft af appelsinerne samt salt blandes heri. Herefter blandes skiftevis mælkeblanding og mel i ægge-smør-blandingen til du har en blød, lidt klæbrig dej. Dejen æltes godt (dette gøres nemmest i en køkkenmaskine, hvis man har sådan én) og hæver herefter under et klæde i 1½ time, eller til dejen er ca. dobbelt størrelse.

På et meldrysset bord slås dejen ned og deles i seks dele. Brug bare lidt ekstra mel, hvis dejen er meget klæbrig. De fem dele af dejen rulles til store kugler. Den sjette del af dejen bruges til at forme knogler, tårer eller anden udsmykning, som lægges ovenpå de fem runde dejkugler. Dejen hæver igen ½-1 time til dobbelt størrelse.

Brødet bages ved 160 grader varmluft i ca. 40 min. Hvis de bliver for mørke undervejs, dækkes de til med stanniol eller bagepapir.

Imens laves glasuren: Appelsinskal og -saft og sukker varmes op i en gryde til sukkeret er smeltet. Glasuren køles herefter lidt af, mens brødet bager færdigt (og så kan man også prøve at danne sig et overblik over den enorme opvask, man har akkumuleret under bagningen). Glasuren pensles på brødene, kort efter de er kommet ud af ovnen og endnu er varme, så de får en lækker sød og klistret overflade.

I Mexico spiser man Pan de muerte uden tilbehør, men gerne sammen med en kop varm chokolade. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...