Gå videre til hovedindholdet

Pidé: Tyrkiske pizzaer med tomater, feta & pinjekerner eller hakket okse & peberfrugt


Jeg er nødt til at gå til bekendelse...

Jeg har set ned på vegetarer!

Jeg har ikke sagt noget direkte til nogen, men jeg har i mit stille sind tænkt, at vegetarer var kræsne, sarte og besværlige. Hysteriske faktisk. Veganisme vidste jeg overhovedet ikke, hvad var før for 4-5 år siden - ellers havde jeg helt sikkert haft masser af fordomme om veganere også. Især om at de spiste helt utroligt kedelig mad.

Men som Oprah siger: "When you know better, you do better" (Og her er jeg nødt til i parentes at indskyde, at jeg stort set dagligt så Oprah under min første barsel, hvor The Oprah Winfrey Show stadig kørte. Det var SÅ vidunderligt bare at sidde og flæbe en times tid - og det gjorde jeg så, hvad enten det drejede sig om kendis-interviews eller handicappede cheerleaders. Det var ren katarsis, og bagefter var man igen klar til at se både brystbetændelse og beskidte bleer i øjnene). Og jeg har i høj grad ændret mit syn på både vegetarisme og veganerisme.

Eller i virkeligheden handler det nok snarere om, at jeg har fået øjnene op for alle de gode vegetariske og veganske retter, der findes og ikke mindst, hvad vores enorme kødforbrug gør ved både dyrevelfærden, sundheden, klimaet og kloden. Så nu er jeg simpelthen i det stille gået hen og blevet flexitar, hvilket er et fancy ord for at være deltids-vegetar.

Jeg skal ikke kunne sige, om jeg på et senere tidspunkt helt dropper animalske produkter. Det virker stadig lidt uoverskueligt. Men jeg har hørt, at en stensikker metode til at blive veganer skulle være at læse Jonathan Saffron Foers bog "Eating animals", som ligger frit tilgængeligt som pdf på nettet. Jeg har ikke turdet læse den endnu. Har du?

Her får du opskriften på tyrkisk pidé på to måder: Èn med kød og én uden. Pidé er en tyrkisk form for pizza,: Aflang i stedet for rund, blød i stedet for sprød, og så foldes siderne op omkring fyldet, så de af udseende minder om små, grønlandske konebåde. Uanset om du vælger varianten med eller uden kød, er pidé'en som en lille brød-kano fuld af lækkerhed, der sejler lige ind i din sultne mund. Alfiet olsun!

Pidé
(10 stk)

Dej
4 dl. lunkent vand
25 g. gær
3 spsk. olivenolie
150 g. grahamsmel
Ca. 300 g. hvedemel

Fyld med tomat, feta & pinjekerner (5 stk)
Et glas halve tomater i olie
100 g. god fetaost
25 g. pinjekerner

Fyld med oksekød & peberfrugt (5 stk)
250 g. magert, hakket oksekød
1 rød peber
1 grøn peber
1 løg
1 tsk. spidskommen
Salt & peber

Desuden:
Persille

Dejen først. Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt herefter salt, sukker, olivenolie og grahamsmel. Tilsæt det meste af hvedemelet, mens du ælter dejen. Bliv ved med at ælte og tilsætte mel indtil du har en blød dej, der stadig er en lille smule klistret. Den skal ikke æltes en hel masse (hurra!). Stil dejen til hævning, mens du laver fyldet - eller ca. ½ time.

Oksekøds-fyld: Varm olien i en pande og brun oksekødet. Tilsæt løgene og lad dem stege med lidt. Herefter tilsættes peberfrugt og spidskommen, og kødet smages til med salt og peber. (Og nu tænker du måske, at det her da bliver en knastør omgang fyld. Men det gør det ikke! Faktisk er det vigtigt, at der ikke kommer for meget væde fra kødet med over på dejen, for så får man pidé med våd bund, og det ønsker intet menneske).

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Drys lidt mel ud på bordet, og tag dejen ud herpå. Del dejen i ti mindre dele og rul hver del ud til en oval (ca. 20 cm i længden og 10. cm i bredden).  Brug gerne ekstra mel, hvis dejen klistrer fast til bordet.

OBS! Flyt dej-ovalerne op på bageplader, før fyldet puttes på - ellers får du et problem, når de skal flyttes over på pladen.

Fyld nu halvdelen af dej-ovalerne på bagepladen med kødfyld (uden at for meget væde følger med) og den anden halvdel med afdryppede tomater, stykker af feta og til sidst drysset med lidt pinjekerner. Fyldet skal ikke nå helt ud til kanten, for den skal bukkes ind over fyldet. Vær forsigtig så der ikke går hul på dejen, når du folder kanterne ind over.

Bages i ca. 20 minutter. Da det er varmluft, kan du fint bage flere plader på samme tid.

Drys med persille. Serveres med en enkel, grøn salat.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...