Gå videre til hovedindholdet

Superhurtig Lo Mein med peanuts og masser af grøntsager


Jeg må indrømme, at jeg umiddelbart mest forbinder kinesisk mad med take-away. Men derudover forbinder jeg det også med en meget usentimental og pragmatisk tilgang til mad. Især det der med, at man spiser ALT på dyret: Ørerne, fødderne, hjernen, indmaden, blodet. Bare bring it on! Derudover virker det kinesiske cuisine heller ikke til at være så plaget af unødvendige restriktioner. Alt kan i princippet proppes ind under kategorien mad: Insekter, vandmænd, kyllingetestikler, forrådnede æg, edderkopper og skorpioner. Der skulle være en kinesisk talemåde, der lyder, at kineserne vil spise alt med vinger på nær et fly og alt med fire ben på nær et bord.

Retten Lo mein, som reelt bare betyder "omrørte nudler", indeholder normalt en form for protein, såsom kylling, rejer eller svin - og sikkert også slanger, hunde og den slags. Denne udgave er dog ren vegetarisk. Retten indeholder også tit en form for kål. Jeg har brugt junglekål her, men det er kun, fordi jeg totalt er til falds for supermarkedernes salgstrick ("Junglekål!?! Wow, spændende-spændende. Har det mon vokset i en jungle? Eller smager det af jungle?"). Jeg kan afsløre, at junglekål smager ganske tilforladeligt, og at jeg i en blindsmagning ikke ville kunne kende forskel på dét og spidskål.

Denne ret er mindst lige så hurtig at lave som at hente en gang kinesisk take away. Ja ja, der skal snittes en masse grøntsager, men det tager det ikke mere end 10 minutter at færdiggøre retten, når man er kommet ud på den anden side af alt snitteriet. Vi spiser ligesom mange andre børnefamilier helst præcis når klokken slår 1800, men denne ret var jeg faktisk færdig med allerede kl. 17.40 - lige midt i en episode af pigernes yndlingsserie Game Shakers, og det holder jo slet, slet ikke. Så en anden gang vil jeg max. afsætte 30 minutter til at lave retten. En virkelig enkel og velsmagende ret!

 Lo mein med peanuts og masser af grøntsager
(4 pers.)

1 fed hvidløg, knust
1 cm frisk ingefær, finthakket
2 spsk olivenolie
250 g. champignon, renset og i skiver
1/4. kål i strimler (f.eks. spidskål, junglekål eller bok choy, hvis det skal være meget autentisk)
2 gulerødder i tynde stænger/julienne
1 ds. vandkastanjer skiver (fås i mange større supermarkeder)
6-8 minimajs i kvarte
100 g. slikærter

250 g. ægnudler

Sauce:
4 spsk soyasauce
4 spsk sesamolie
2 spsk sød chilisovs
1 tsk sukker

Derudover sesamfrø, hakkede peanuts og evt. koriander til garnering

Start med at blande alle ingredienserne til saucen godt sammen med en gaffel eller en melryster (hvis den slags udstyr stadig findes). Derefter renser og snitter du alle grøntsagerne og stiller dem parat ved siden af en stor pande eller wok. Sæt vand over til at koge nudlerne i, og varm herefter olivenolien op i panden. Steg knust hvidløg og ingefær heri et par minutter uden at de tager farve. Tilsæt herefter først champignong og herefter gulerødder og kål. Rør om og lad stege et par minutter. Tilsæt derefter resten af grøntsagerne. Kog nudlerne efter instruktionerne på pakken. Når nudlerne er færdige, blandes saucen i grøntsagerne og endelig blandes nudlerne heri. Server med sesamfrø og hakkede peanuts som knas. Et drys koriander smager også godt ovenpå. Chī chī chī (spis spis spis)!
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere