Gå videre til hovedindholdet

Amaretto sour



Hvis nogen står og mangler en god serie til de lange vinteraftener, kan jeg virkelig anbefale Sharp Objects, som jeg så henover julen (den er på HBO, men jeg så den på old school DVD). Serien følger journalisten Camille Preacher (Amy Adams), der tager til sin fødeby Wind Gap, Missouri, hvor en ung pige er blevet myrdet og en anden forsvundet. Mens Camille søger efter spor og ledetråde, følger man samtidig hendes dysfunktionelle forhold til sin egen familie og hendes mildt sagt dystre fortid. Historien er fængende og uhyggelig, og minder i stil og opbygning lidt om første sæson af True Detective.  

Serien er baseret på en roman af Gillian Flynn, som jeg læste for et par år siden og også virkelig kan anbefale. Ligesom serien er bogen ubehagelig, dyster, klaustrofobisk og fuld af en sært smuk råddenskab og en konstant underliggende følelse af, at noget er helt, helt galt. 

Da hovedpersonen Camille i starten af serien ankommer til sin mors hus i Wind Gap, får hun en mildest talt kølig modtagelse af sin mor - der netop er ved at gøre klar til at drikke amaretto sours med sin mand på deres back porch. Og siden da har jeg selvfølgelig haft lyst til at smage den drink. Og så er det jo heldigt, at man har en blog, man kan bruge som undskyldning for at prøve den slags.

Amaretto sour er en klassisk drink i de amerikanske sydstater. Den smager sur-sødt og med en kraftig smag af mandler og fylde og glathed (i mangel af et bedre ord) fra æggehviden. Den passer fint som en dessert eller efter-maden drink. Drinken glimrer desuden ved kun at indeholde få og simple ingredienser - og kandiserede kirsebær!
Amaretto sour (2 stk)
2 dl amaretto
Saft fra en citron
1 dl. simple syrup (lige dele vand og sukker kogt op til sukkeret er smeltet og derefter afkølet)
1 past. æggehvide
Isterninger
6 kandiserede kirsebær til pynt

Kom amaretto, citronsaft, simple syrup og æggehvide i en blender eller en cocktailshaker, og giv det en ordentlig tur i et par minutter, så alt blandes godt, og æggehviden skummer.

Kom isterninger i to pæne glas, og fordel drinken i de to glas. Kom kandiserede kirsebær på en tandstikker (uden mintsmag!) og sæt i glasset som pynt. Nydes straks.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...