Gå videre til hovedindholdet

Fennikelsalat med pink grape, avocado, belugalinser og tahin-dressing



Normalt bestræber jeg mig her på bloggen på at lave retter, der kommer fra forskellige verdenshjørner, men den salat kan vist ikke tilskrives ét bestemt køkken. Den er bare god og fuld af vitaminer her i januar tristessen. Fedme fra avocado, linser og tahindressing, friskhed fra grapen og knas fra 
fenniklen. Jeg tror faktisk det er en af mine yndlingssalater. Perfekt som forret eller en let frokost.
Fennikelsalat med pink grape, avocado, belugalinser og tahin-dressing (2 pers)
1 lille fennikel
1 pink grape
1 stor avocado
1 ds belugalinser
Lidt friskkværnet peber

 Tahindressing:
3 spsk tahin
2 tsk citronsaft
2 tsk flydende honning
Ca ½ dl koldt vand
Salt og friskkværnet peber
Salat:
Rengør fenniklen og fjern stokken. Skær fenniklen i tynde skiver og anret på et fad. Gem evt. lidt af de små grønne dild-lignende blade til pynt.

 Skær avocadoen i skiver og anret ovenpå fenniklen. 

 Dræn beluga-linserne og anret små skefulde af linserne ovenpå fennikel og avocado.
Endelig skære grapen i mindre stykker (jeg skar hinderne fra, så kun det lækre frugtkød var tilbage, men det behøver man ikke gøre). Anret også disse på fadet.

 Vrid lidt frisk peber hen over salaten.

 Dressing:
Rør tahin, citronsaft og honning godt sammen, så det er helt blandet og glat. Tilsæt vand lidt ad gangen til du får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere citronsaft. 

 Dryp dressing over salaten eller server dressingen i en lille skål, så man selv kan dosere.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere