Gå videre til hovedindholdet

Falafler m. tahindressing



Jeg elsker falafler (SURPRISE!!) og har selv forsøgt at lave dem flere gange, men er hver gang endt med at stå med sådan nogle lidt tørre falafel-krummer, der bare ikke vil hænge sammen og tilmed er noget tørre og søger ly i ganen, når man spiser dem. Måske er det, fordi jeg ikke frituresteger dem, eller måske er det fordi jeg bruger kikærter fra dåse, men jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at udbløde og koge de små størrelser, så jeg har måttet finde på noget andet. Og det blev altså at tilsætte et æg, der ligesom kunne holde sammen på det hele (noget man også godt kunne bruge i livet helt generelt). 

Det er strider garanteret mod falaflens natur at blande sådan et æg i, men nu får jeg hurtige, sprøde, saftige og knap så porøse falafler. Her serveret med en frisk og cremet tahindressing.

Falafler m. tahindressing (ca. 20 stk)
Falafler
2 ds kikærter, drænet 
3 fed hvidløg
1 rødløg, skåret i 4
2 spsk tahin
1 tsk spidskommen
1 tsk koriander
Et bundt bredbladet persille
Saft af ½ citron
Salt
1 æg
Smagsneutral olie til stegning

Alle ingredienser pånær æg og olie blendes med en stavblender eller i en foodprocesser indtil du har en helt glat kikærte-fars uden klumper af hvidløg eller andre grimme overraskelser. Smag farsen til, måske den har brug for mere salt eller citron. Bland herefter ægget i - det skal røres godt ud i farsen.

Varm en pande godt op og put en spiseskefuld olie i. Steg falaflerne over en god varme. De er noget skrøbelige, så vend dem med en spatel og en venlig men bestemt hånd. Steges 2-3 minutter på hver side til de er sprøde udenpå, men bløde indeni.

Tahindressing
3 spsk tahin
Saft af ½ citron
2 spsk god olivenolie
½ fed hvidløg, presset
Salt
Evt lidt vand

Ingredienserne blandes godt og er herefter klar til brug. Bliver dog endnu bedre af lige at stå og hvile ½ times tid. Tilsæt lidt vand, hvis du synes dressingen er for tyktflydende.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...