Gå videre til hovedindholdet

Middelhavs-sandwich med halloumi, ratatouille og chimichurri


Jeg hepper på sommeren (ikke bare forår, men hardcore sommer!) og er derfor tyvstartet på sommermaden med denne snaskede middelhavs-inspirerede sandwich med halloumi og chimichurri.

Halloumi ligner og smager lidt henad feta, men er hårdere i filten og skal steges for at smage hæderligt. Hvis man smager på den rå, er den bare gummiagtig og vandet, men når den så har været en tur på grillen eller stegepanden, er den salt, sprød udenpå og fløjsblød indeni. Man kan som regel finde den på køl lige ved siden af fetaen.

Chimichurri er en dressing og/eller marinade, der stammer fra Argentina og typisk spises sammen med grillet kød, men det skal man ikke lade sig stoppe af. Det smager nemlig fantastisk på sådan cirka alt andet man kan komme i tanke om også - og ikke mindst i en sandwich. Det er lige dele krydret, cremet, skarpt og salt, og jeg har tænkt mig at marinere mig selv og alle fødevarer i chimichurri sommeren over. 

Chimichurri



Middelhavs-sandwich med halloumi, ratatouille og chimichurri (4 pers)

4 focaccia-boller (se forrige indlæg for opskrift)

1 pakke halloumi/grillost + lidt olivenolie

Skær halloumien i tynde skiver (ca. ½ cm) og varm olien godt op i en pande. Steg skiverne ved middelhøj varme på begge sider, så de får lidt farve, 2-3 minutter på hver side.

Ratatouille
1 rød peber
1 gul peber
1 grøn peber
1 aubergine
4 tomater
En smule god olivenolie
Lidt salt

Tænd ovnen på 180 grader. Skær peberfrugt i strimler, og auberginen og tomaten i tynde skiver. Vend det hele rundt i lidt olivenolie og bred det ud på en bageplade med bagepapir (eller bred det ud på bagepladen og dryp herefter med olien). Drys lidt salt på.Sæt i ovnen i ca. 30 min. Vend lidt rundt i grøntsagerne ind i mellem. 

Varm focaccia-bollerne med i ovnen de sidste 5 minutter. 

Chimichurri:
2 spsk rødvinseddike
4 spsk god olivenolie
Juice fra 1/4 citron
½ rødløg, hakket fint
½ fed hvidløg, meget finthakket
½ rød chili, uden kerner, finthakket
1 lille bundt persille, finthakket
1 tsk oregano (gerne hakket frisk oregano, eller er tørret fint)
1 tsk koriander (gerne frisk og hakket, men tørret er fint)
Salt

Alle ingredienserne blandes sammen og smages til. Det må godt smage af noget - husk at det skal "bare" skal bruges som en slags dressing.

Skær bollerne over og fyld dem med grøntsager og halloumi med nogle generøse skefulde chimichurri dryppet hen over.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...