Gå videre til hovedindholdet

Pasta med avocado-pesto, bagte tomater og pinjekerner


Aaahrmen, er der ingen ende på de lækre retter italienerne kan finde på? Som om pesto i sig selv ikke er godt nok, så har nogen også fundet på at putte blød og cremet avocado i i stedet for olivenolie. Pestoen her er derfor ikke nær så grynet og fedtet som almindelig pesto og så behøver man ikke at være så nervøs for at smile bagefter, fordi der ikke er nær så meget, der kan sætte sig fast i ens tænder (og alt dette er ikke for at bad mouthe almindelig pesto, som jo smager fremragende, men bare for at fremhæve avocado-pestoens fortræffeligheder).

Jeg smagte første gang denne utroligt nemme og lækre ret under en veninde-weekend i København, og en ret er jo bare ekstra god, hvis den også indeholder en lille nostalgisk dimension - og det gør denne ret i dén grad for mig.


Pasta med avocado-pesto, bagte tomater og pinjekerner (2 pers.)

 200 g. pasta

 Avocado-pesto
2 perfekt modne avocadoer
En stor håndfuld frisk basilikum
1-2 fed hvidløg
Saft af ½ citron
Evt lidt kogevand fra pastaen
Salt & peber

 50 g pinjekerner

 250 g cherrytomater
Lidt god olivenolie
Salt og peber

 Parmesan

 Tænd ovnen på 150 grader. Skær tomaterne over, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Sæt ind midt i ovnen ½ time.

 Rist pinjekernerne på en tør, varm pande et par minutter. Ryst panden undervejs og pas godt på, at kernerne ikke brænder på - de skal bare have en anelse farve.

 Kog pastaen efter anvisningerne på pakken. 

 Blend alle ingredienserne til avocado-pestoen. Put evt. lidt af kogevandet fra pastaen i, hvis pestoen bliver for fast.

 Dræn vandet fra pastaen og vend pestoen i. Server med tomater, pinjekerner og lidt revet parmesan.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere