Gå videre til hovedindholdet

Iskaffe-smoothie - og en boganmeldelse


En af mine absolut favorit-forfattere er nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie. Hun har bl.a. skrevet den fabelagtige roman Americanah, hvor man primært følger den unge, nigerianske kvinde Ifemelu, der flytter til USA for at studere og her - nærmest for første gang - bliver opmærksom på race-spørgsmål og mange forskellige former for racisme. Bogen indeholder også en af de mest rørende og nervepirrende kærlighedshistorier, jeg kan huske at have læst. Det er en eminent velskrevet, rørende, tankevækkende og vedkommende bog, som jeg kun kan anbefale i vildskab. 

Men, men, men det er faktisk slet ikke Americanah, jeg vil anmelde her, men derimod Adichies seneste bog, Dear Ijeawele or a feminist manifesto in fifteen suggestions (På dansk Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter), som vel nærmest må betegnes som en lille feministisk håndbog. Udgangspunktet for bogen er, at en af Adichies barndomsveninder søger råd hos hende om, hvordan hun skal opdrage sin datter feministisk, og bogen er Adichies svar til hende. I femten forslag forsøger hun at indkredse, hvad man som forældre skal gøre for at opdrage sit barn feministisk. 


Nogle af forslagene er  - ihvertfald set med mine øjne - meget lige ud af landevejen: Undgå kønsstereotyper, begge forældre skal deltage i opdragelse og praktiske gøremål, mv. Mest interessant synes jeg, det bliver, når det bliver lidt mere komplekst og subtilt, som når Adichie taler om at være opmærksom på sproget, og hvordan vi taler om hhv. mænd og kvinder. Som når kvinder "får lov" af deres mand til at forfølge en karriere eller når kvinder hyldes for noget, bare fordi de er kvinder. Adichie skriver, at det minder hende om ridderlighed, og præmissen for ridderlighed er kvindelig svaghed, mens den feministiske præmis er lighed. Bum!


Dear Ijeawele er en hurtigt læst lille sag, og hvis jeg skulle komme med en enkelt anke, ville det netop være, at jeg ville ønske, bogen var grundigere og mere uddybende. Jeg er - som altid og på alle måder - sulten efter mere. Bogen er velskrevet, ind i mellem ret sjov, og den giver meget fine, håndgribelige råd (som for eksempel: " 'Because you are a girl' is never a reason for anything. Ever"). Som mor til to piger sender jeg Adichie mange venlige tanker for bogen og ikke mindst for meget realistisk også at gøre opmærksom på, at selvom man skulle følge alle hendes råd til punkt og prikke, er det stadig ingen garanti for noget som helst. 


Med en abrupt overgang, så er dagens "ret" en is-kaffe smoothie, som er cremet og læskende og kan bruges både som tørstslukker, men også som et let morgenmads- eller mellemmåltid, da den er ret mættende på grund af bananen og mandelmælken. Den kan fint nydes, mens man læser Adichies bog ude på terrassen (godt pakket ind i en dyne, evt. med regntøj, hue og vanter på. Hvad sker der lige for dig, april?).



Is-kaffe-smoothie (1 lige tilpas stort glas)
1 frossen banan i mindre stykker 
2 dadler uden sten
½ dl meget stærk, kold kaffe
3 dl kold mandelmælk
Masser af isterninger

Blend banan, dadler, kaffe og mandelmælk rigtig godt igennem - gerne en 3-4 minutter, så du slipper for små dadel- og bananstykker, men får en helt glat og cremet smoothie. Hæld på glas sammen med en masse isterninger. Man kan også blende isterningerne med i smoothien, så den bliver mere frappucino-agtig.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)