Man tænker måske, at der går lidt for meget jul i den, når man kommer både kanel og nelliker i en varm drik, men tro mig: Denne drik er fuld af efterårssmage, varme og hygge. Ingefær og muskatnød giver smagsmæssigt bid til drikken, og den er helt perfekt, hvis man kan mærke, der er en lille snue under opsejling. Især hvis man lige hælder en sjat cointreau i.
Æble-cider (1 stk)
3 dl. æblecider (uden brus) eller æblemost
½ æble i skiver
1 mandarin i skiver
1 kanelstang
2-3 skiver frisk ingefær
3-4 nelliker
Et nip revet muskatnød
Evt en smule cointreau
Evt lidt æble, mandarin og kanelstang til pynt.
Kom æble-cider, æble, mandarin, kanelstang, frisk ingefær, nelliker og muskatnød i en kasserolle. Varm op til kogepunktet, skru ned for varmen og lad stå og trække 10-20 minutter. Hæld drikken gennem en lille sigte over i et varmefast glas. Tilsæt evt. en smule cointreau, hvis det skal være en mere voksen drik. Pynt med æble, mandarin og kanelstang.
Kommentarer
Send en kommentar