Gå videre til hovedindholdet

Rødbedetærte med rørt gedeost & valnødder - og en rørt anbefaling af "Lyden af de skuldre vi står på"




Igår var jeg ude med min dejligste mor. Først fik vi sushi - running sushi endda - og derefter var vi i Århus Teater og se musik-forestillingen "Lyden af de skuldre vi står på". Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund har remixet gamle danske sange og salmer, som så er blevet sat i scene som teaterkoncert med en gruppe skuespillere, sangere og dansere.

Det var min mor, der havde valgt forestillingen, og jeg må indrømme at jeg faktisk ikke havde de helt store forventninger. Jeg er ikke så vild med elektronika (med mindre det er Bjørk) og havde helt ærligt ikke fået sat mig særligt godt ind i, hvad forestillingen gik ud på (og er vi måske ved at have nået et mætningspunkt for teaterkoncerter??).

Men jeg blev helt blæst væk af den fantastiske forestilling! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har oplevet noget lignende. Allerede under anden sang sad jeg med tårer ned af kinderne. Sangene, scenografien, skuespillerne/sangerne/danserne - det hele var utroligt stemningsfyldt og bevægende og overvældende. 

Der er ikke nogen decideret handling i forestillingen, men hver sang er en lille performance i sig selv og havde sit eget unikke set up, scenografi og stemning. Fra det rørende til det dramatiske til det uhyggelige til det finurlige og sjove. Fra det stille til det larmende. Man blev bragt både frem og tilbage i tiden - og mellem sangene hørte man vesterhavets susen. Og så de smukke, smukke sange, som er blevet sunget så mange gange gennem årerne, og nu har fået nyt liv i forestillingen her. En helt fantastisk forestilling fra start til slut. Jeg kan kun anbefale, at man løber ind på teatrets hjemmeside og får sikret sig en billet.

Jeg vil ind og se den igen. Hvem vil med?


Derudover er det svært at løbe fra, at det er blevet efterår. Det kræver en tærte, og denne er en skøn én af slagsen med sødlige rødbeder, cremet gedeost og knasende valnødder. Bon appetit!

Tærte med glaceret rødbede (4 pers. som forret)
1 portion færdig butterdej
1 stor rødbede eller 2-3 små
2 spsk olivenolie
2 tsk hvidvinseddike
2 tsk flydende honning

100 g. blød gedeost
1 spsk god olivenolie
50 g. grofthakkede valnødder
Salt og peber
Frisk timian

Tænd ovnen på 200 grader

Skræl rødbeden og skær i skiver på ca ½ cm tykkelse. Varm olie op i en pande og steg rødbedeskiverne på begge sider ved middel varme, 4-5 min. på hver side. Dryp eddiken over og steg til den er fordampet. Dryp herefter honnningen over rødbederne og steg 1-2 min. Tag panden af varmen og lad rødbedeskiverne køle lidt af.

Rul butterdejen ud, og læg den forsigtigt i en tærteform. Fordel rødbederne jævnt over dejen.

Bag 15-20 min. Hold øje med, at dejen ikke bliver for mørk.

Rør gedeosten blød med lidt olivenolie. Smag til med salt og peber, og rør grofthakkede valnødder i.

Lad tærten køle lidt af. Server varm med gedeost som tilbehør ved siden af, eller lad den køle af til stuetemperatur og server med gedeosten ovenpå. Drys med frisk timian.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...