Gå videre til hovedindholdet

Vietnamesisk agurkesalt



Jeg har haft et totalt soft spot for vietnamesisk mad, siden jeg for et par år siden spiste på den fine, lille vietnamesiske gadekøkken-restaurant Pho C&P i Århus C. Af en eller grund havde jeg inden da ikke rigtigt fattet, at det vietnamesiske køkken ingenting har at gøre med klassisk asiatisk take away (ikke et ondt ord om det i øvrigt!). Men det vietnamesiske køkken er friskt og sprødt - fuld af friske krydderurter og velsmag. Og sådan er det også me denne agurkesalat. 

Hvor den klassiske, danske agurkesalat (ikke et ondt ord om den heller!) er syrlig med tynde, bløde agurker, er denne sprød og sur-sød og knas fra sesamfrø og salte peanuts og masser af smag fra chili, koriander og mynte. Seriously yum og virkelig godt tilbehør til nogle af de lidt tunge vinterretter, f.eks. sammenkogte retter eller ovnretter. Oveni det er den super nem og hurtig at ryste ud af ærmet.   
Vietnamesisk agurkesalt
1 agurk
1 forårsløg
½ rød chili
2 spsk sesamfrø
3 spsk saltede peanuts
4 spsk risvinseddike
2-3 spsk flydende honning eller ahornsirup
Lidt frisk mynte og/eller koriander
Skær enderne af agurken, og skær den midt over på den lange led, og brug en teske til at skrabe kernerne ud af den. Skær nu agurken i halv-tykke skiver på ca. ½ cm. Skær forårsløget og chilien i tynde skiver. Kom agurk, forårsløger og chilien i en skål. 
Bland risvinseddike og honning og smag til - måske skal der lidt mere honning i. Hæld dressingen over agurkeblandingen og vend rundt, så agurkeskiverne bliver godt dækket.

Stil på køl til den skal bruges - gerne et par timer.

Lige før servering drysses salaten med sesamfrø (rist dem gerne på en tør pande et par minutter først), peanuts og friske krydderurter.

Holder sig fint et døgns tid på køl.

Kommentarer

  1. Hejsa, salaten ser fænomenal ud, har prøvet noget lignende før, yummy😋Men jeg forstår ikke dressingen/marinaden: Næsten halv-halv af risvineddike og honning? Det bliver meget, meget sødt - for sødt til min smag. Er det meningen at der skal så meget honning i? Mvh Janne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...