Gå videre til hovedindholdet

Arroz con pollo / Spanske ris med kylling



I december var jeg i København med mine gode venner Thomas og Katrine for at se Henry Rollins' travel slideshow, hvor den tidligere punkrocker (som i parentes bemærket stadig er SÅ sej og sjov og en gudsbenådet historiefortæller) viste billeder og fortalte historier fra sine mange rejser. En af de ting han sagde, satte sig fast i mig, selvom det nok bare var en sidebemærkning. Han sagde, at når man bor i USA, kan man rejse i mange timer med tog eller bil eller fly - og stadig være i USA. Og derfor har mange amerikanere kun rejst i og set og oplevet USA og har måske derfor en noget begrænset forståelse af, hvordan folk i andre lande lever. Men i Europa, sagde han, er vi så heldige, at vi ikke skal rejse ret langt for at være i et helt andet land med helt andre skikke, helt andre landskaber, en anden arkitektur og ja, en anden madkultur. Det er jo egentlig en banal betragtning, men det er jo også fuldstændig rigtigt og nemt at glemme, at man ikke behøver bevæge sig ret langt for at opleve noget nyt.  

Nåmen, det fik mig til at tænke på, at for mig er det her med at lave mad fra forskellige lande også en måde at rejse og opleve noget nyt på. Det giver, ihvertfald for mig, et strejf af noget friskt og eksotisk i hverdagen at lave retter fra fremmede himmelstrøg. Jeg kan blive ved med at blive begejstret over, at man med stort set de samme ingredienser kan lave alverdens vidt forskellige retter ved blot at ændre lidt på krydderierne og tilberedningsmetoderne. Det er da awesome, som mine to piger ville sige.  

Så i dag går turen til skønne Spanien. Det spanske køkken forbinder jeg med mad, der er rustik og fuld af smag. Det gælder også denne hverdagsret med mør kylling, som oveni købet er nem at lave. Buen apetito!
Spansk ris med kylling (4 pers.)
Krydderiblanding:
2 tsk paprika
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk løgpulver
1 tsk fint salt
1 tsk spidskommen
½ tsk chili
1 tsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje

3-4 stykker kyllingebryst
2,5 dl ris
1 rød peber i små tern
5 dl kyllingebouillon (eller 4 dl og 1 dl hvidvin)
1 ds hakkede tomater
Lidt olivenolie
Salt og peber

Til servering:
Store, grønne oliven med mandler
En citron i skiver
Persille

Instruktioner:
Bland først alle krydderierne til krydderiblandingen godt sammen og del portionen i to.

Skær kyllingebrysterne i rustikke stykker og kom dem i en skål sammen med den ene halvdel af krydderiblandingen. Vend godt rundt, så kyllingestykkerne er helt dækkede.

Varm olie i en pande og brun kyllingestykkerne på alle sider. Den skal ikke gennemsteges, bare brunes. Tag stykkerne op på en tallerken og stil til side.

Kom om nødvendigt lidt mere olie på panden og kom risen på sammen med den røde peber (i tern) og den anden halvdel af krydderiblandingen. Lad stege et par minutter og kom herefter bouillon og hakket tomat ved. Lad simre ti min og kom herefter kyllingestykkerne ved og lad simre ti minutter mere, til kyllingen er mør og risen færdigkogt. Smag til med salt og peber. Er saucen meget syrlig, kan man komme et nip sukker i.

Server med grønne oliven, citron og persille.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...