Gå videre til hovedindholdet

Michelada



Idag fejrer mange Arbejdernes Internationale Kampdag, og det vil nok altid blive ved med at være relevant og vigtigt at gøre. Menmenmen spørger jeg - er der overhovedet nogen madtraditioner knyttet til denne dag (andet end fadøl måske)? Ikke hvad jeg ved af. Derfor vender vi her på bloggen fokus mod Mexico (for de har nemlig madtraditioner) og deres fejring af Cinco de Mayo, dvs. 5. maj, som markerer dagen, hvor Mexico vandt over de franske styrker i 1862.   

Jeg har på dage som 1. (og nu også 5.) maj den udfordring, at jeg faktisk ikke er så meget for øl. Jeg har prøvet til med flere forskellige slags, men den der humle-smag byder mig bare imod, om det så bare er i en fadøl. Det har mexicanerne selvfølgelig råd for, for denne her michelada er noget helt andet: Det er en øl, ja, men der er masser af friskhed og syre fra limen, skarphed fra tabascoen, og så er der isen, der sikrer, at øllen forbliver helt kold. Man kan måske kalde den for den mexikanske udgave af en bloody mary. Ihvertfald tror jeg, at jeg her har fået mig en ny favorit sommerdrik. Måske også en god, kold drik til denne 1. maj?
Michelada (1 stk)
Lime juice fra 1 saftig lime
Ca 1 tsk tabasco eller anden hot sauce
Ca 1 tsk Worcestershire sauce
En lys mexikansk øl som corona eller sol
Isterninger

Lidt chilipulver, fint salt og limejuice til glassets kant

Instruktioner
Bland lidt chili og salt. Kom lidt limejuice på kanten af et ølglas og dyp det i chili-salt blandingen.

Vend glasset om og kom isterninger i. Kom derefter tabasco, worcestershire sauce og øl i glasset. Rør evt. rundt med en ske for at blande - men det er ikke strengt nødvendigt. Kom gerne mere tabasco eller worcestershire sauce i, hvis det skal være endnu stærkere. Nydes straks!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)