Gå videre til hovedindholdet

Lemon shandy / Øl-cocktail


For sulan, så svirper sommeren da ellers lige med halen! SÅ skønt!

Jeg skynder mig at benytte lejligheden til at dele opskriften på en virkelig nem og meget lækker og forfriskende drik. Det drejer sig om shandy'en, som er en engelsk opfindelse, der også er ret udbredt i Australien og Sydafrika - hvilket jeg synes må være en ret god anbefaling. Det er en drik, der består af halvt øl og halvt sodavand - og selv for en øl-fornægtende personage som mig smager det bare helt vidunderligt. Ikke mindst på varme dage, som dem vi har nu. Den har en let maltsmag, men får samtidig en masse friskhed fra sodavanden. Derudover er den selvføgelig ikke så alkoholrig - hvilket kan ses som enten en god eller en dårlig ting.

I den traditionelle version bruges der ikke isterninger, men jeg synes, en shandy smager bedst helt iskold, så jeg kommer altså is i, men det er jo op til den enkelte, hvor ordtodoks man vil være. 
Shandy (2 stk)
1 iskold pilsner - hvis du har en favorit, så brug den
1 iskold lemon sodavand med brus
Citron til pynt
Isterninger (kan udelades)

Instruktioner:
Kom isterninger i to høje glas.
Fordel øllen retfærdigt i de to glas. Fordel herefter sodavanden. Rør evt. et par gange med en ske, og pynt evt. med lidt frisk citron. Nydes iskold - ahh!

Kommentarer

  1. Hej Pernille

    Vi er vel enige om at der skal Sprite, 7up ell. lign. i en Shandy og ikke lemon-sodavand?
    vh. Michael

    SvarSlet
  2. Hej Pernille, Jeg tror nu altså, at det er lemonsodavand, der skal i en Shandy, præcis som du har angivet det i din glimrende opskrift.
    Vh.
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, der er vel ikke andet for end at prøve sig frem:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...