Gå videre til hovedindholdet

Små pizza bianca med ricotta, rucola og sort peber



Mens jeg lavede dette indlæg, tjekkede jeg lige, hvilke pizza-opskrifter jeg ellers har lagt ud på bloggen, og der gik det op for mig, at der faktisk ikke var nogen såkaldt "almindelige" pizzaer, altså med helt almindelig tomatsauce, fyld-halløj og ost ovenpå. 

Det skyldes nok i høj grad, at når menuen står på pizza her i huset, så laver jeg tit fire pizzaer: Tre med tomatsauce, kød/grønt og ost til min mand og mine piger og så en anden slags til mig. For selvom jeg er vild med almindelig pizza, kan jeg virkelig godt lide at prøve noget nyt.

Opskriften i dag er på en pizza bianca, som bare betyder "hvid pizza", fordi den er uden tomatsauce. Der bliver brugt tre slags ost til den, så på den måde er den ikke ulig den pizza, der hedder quatro fromaggio, men måske knap så fed, fordi der ikke bruges så vilde mængder ost, og så toppes den med lidt bitter rucolasalat, som godt modspil til ostens fedme.

Opskriften på pizzadejen her er mit bedste bud på, hvordan man kan lave en virkelig god og sprød pizzadej i sin egen ovn, uden pizzasten eller nogen som helst fancy gadgets. Dejen tager ikke lang tid at lave ift selve arbejdsindsatsen, men man skal igang med den et par dage i forvejen, fordi man både skal lave en nem fordej, og selve dejen skal koldhæve natten over. Nede i opskriften er der dog også henvisning til en dej-opskrift, der er mindre tidskrævende, eller man kan købe færdige rå dej-bunde i butikkerne, som sagtens kan bruges i en snæver vending.

Jeg bagte pizzaerne som mini-pizzaer, fordi mine piger havde fået sådan nogle slik-pizzaer, som lå i nogle fine bittesmå pizza-æsker - og dem var vi bare nødt til at afprøve med ægte pizzaer. Men den kan selvfølgelig også bages i helt almindelig pizzastørrelse!

Små pizza bianca med ricotta, rucola og peber (3 store eller mange (ca. 18) små)
Dej med fordej: 
(for en hurtigere pizzadej se her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/01/pizza-con-patate.html)
Fordej (2 dage før):
1 dl koldt vand
5 g gær På størrelse med en ært)
1 tsk sukker
1 dl tipo 00 (pizza) mel

Dej (dagen før):
2,5 dl koldt vand
12½ g gær (1/4 af en pakke alm. gær)
Fordejen fra dagen før
1 tsk sukker
2 tsk salt
350-400 g tipo 00 mel + ekstra mel til udrulning

Fyld:
1 bøtte ricotta (250 g)
½ dl mælk
1 fed finthakket hvidløg
Salt og godt med friskkværnet sort peber
250 g mozarella (2 alm poser)

Salat:
1 pakke rucolasalat
1 spsk olivenolie, 
½ spsk eddike
En god håndfuld parmesanflager
Salt & peber

Instruktioner:
Fordej: 
Opløs den lille klump gær i vandet og bland herefter sukker og mel i til en glat dej. Dæk med husholdningsfilm og sæt i køleskabet til dagen efter.

Dej (dagen før):
Opløs gæren i vandet og rør også fordejen godt ud i vandet. Kom salt, sukker og knap 300 g mel i. Ælt og tilføj evt. mere mel lidt ad gangen til dejen er "æltbar" og ikke for klistret. Ælt godt igennem i hånden eller på røremaskine. Kom dejen i en skål, dæk med husholdningsfilm og lad hæve i køleskabet natten over (kan også blot hæve 1 times tid på køkkenbordet, hvis man skal bruge dejen samme dag).

Dej (på dagen):
Tag dejen ud af køleskabet 1 times tid før den skal bruges. 

Del den i tre store eller flere mindre dele og rul disse ud til tynde pizzaer. Kom dem på bagepapir, men lad selve bagepladerne varme op i ovnen, så de giver en slags pizzasten effekt og en ekstra sprød bund.

Varm oven op til 225 grader varmluft, mens pizzaerne hviler (husk at lade bagepladerne blive i ovnen).

Rør ricottaen lind med mælken og kom hvidløg, salt og peber i. Fordel ud over pizzaerne. Riv eller skær mozzarellastykkerne i mindre og fordel over pizzaerne.

Bag 15-20 min i ovnen, men hold øje med, at de ikke bliver for mørke i kanten.

Imens vendes ruccolasalaten med olie, eddike, salt og peber i en skål. Til sidst vendes også osten i.

Server straks de varme, sprøde, friskbagte pizzaer med rucolasalaten.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig