Gå videre til hovedindholdet

Claus' flammkuchen med karameliserede løg og GammelKnas



Som om helt klassisk flammkuchen (eller tarte flambee som den også kaldes) ikke var fantastisk nok i sig selv, så gav min tidligere kollega, Claus, som både er læge OG dygtig til at lave mad, mig et tip til, hvordan denne skønne, sprøde, tysk-franske specialitet kan gøres endnu bedre. Det kræver lige en anelse mere forberedelse end en traditionel flammkuchen (se opskrift lige her: http://alverdensmad1.blogspot.com/2019/08/tarte-flambee-flammkuchen.html), men det er bestemt anstrengelserne værd. 

I al sin enkelthed går det ud på at karamelisere løgene i stedet for at smide dem på dejen i rå tilstand, at drysse den skønne ost GammelKnas ud over det hele med rund hånd, og at toppe af med knasende sprøde og sommerligt smagende ærteskud. Resultatet er en flammkuchen med en meget mere fremtrædende og (hvadskalmankaldedet) moden smag. I MasterChef ville de sige, at der var meget mere dybde i smagen, og det er himmelsk lækkert (det sidste udtryk ville de nok ikke bruge i MasterChef, så det står for min egen regning).

Hvis man ikke kan få fingrene i en GammelKnas, som af besynderlige årsager ikke sælges i alle ostediske landet over, kan man prøve med en anden fast og moden ost som f.eks. manchego eller parmesan. Er ærteskudene heller ikke helt plukkemodne endnu ude i haven, kan man fint bruge en anden salat, f.eks. rucola. 


Claus' flammkuchen med karameliserede løg og GammelKnas (4 pers)
Dej:
2 dl vand
20 g gær
½ tsk sukker
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
 Ca 300 g pizzamel/ tipo 00 + ekstra til udrulning

Til karameliserede løg:
1 stort løg
1 spsk olie
1 spsk balsamico eddike
1 spsk honning

Øvrigt fyld:
3-4 spsk creme fraiche
1 pk bacon i tynde skiver (ca 125 g)
Ca. 25 g GammelKnas (eller en anden god og fast ost)
Salt og friskkværnet peber

Desuden:
En håndfuld friske ærteskud 

Instruktioner:
Start med dejen:
Opløs gær i vandet og tilsæt olie, sukker, salt og mel. Ælt dejen godt igennem, og lad den herefter hæve under et klæde i 1 times tid.

Lav imens de hysterisk lækre karameliserede løg:
Pil løget og skær det i tynde skiver. Steg skiverne i en pande med lidt olie over middel varme til de er klare og gennemstegte (men ikke brændte). Tilsæt balsamico og honning (og åben et vindue her, så dine bofæller ikke kommer løbende ud i køkkenet og hysterisk råber op om, hvordan der lugter af eddike). Skru lidt ned og lad simre ved lav varme 5-10 min, til væsken er kogt ind og løgene karameliserede. Rør lidt rundt ind i mellem.

Varm ovnen op til 225 grader varmluft med en bageplade inde i ovnen, så denne også varmes godt op - det giver en endnu sprødere bund.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tynd pizza og kom den forsigtigt over på et stykke bagepapir.

Fordel creme fraichen i et tyndt lag over pizzaen. Smuldr eller riv på et rivejern osten i mindre stykker og drys den over. Skær bacon i mindre stykker og fordel den sammen med de karameliserede løg  på pizzaen. Giv det hele et godt drys salt og peber.

Bag midt i ovnen til bunden er gennembagt og sprød i kanterne, ca. 12-15 min. Spises straks med drys af ærteskud ud over (men smager også godt ved stuetemperatur eller opvarmet dagen efter).
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...