(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/).
Der er heldigvis sket en del med salater, siden jeg var barn i 1980'erne, hvor en salat typisk bestod af kinakål, tomat og agurk med en thousand island dressing. Det er jo ikke dårligt overhovedet, men heller ikke så spændende i længden.
Det har da også været lidt af en øjenåbner for mig, siden jeg startede denne blog, at salater fra forskellige verdensdele og køkkener kan se så forskellige ud, indeholde snart sagt hvad som helst og være så helt utroligt lækre og .
For eksempel er salater med kød (ofte) helt utroligt lækre (se her https://alverdensmad1.blogspot.com/2020/02/san-choy-bow-kinesiske-salat-wraps-med.html , her https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/02/bang-bang-kyllinge-salat-med-nudler-og.html og her https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/11/nudelsalat-med-bf-sprde-grntsager-og.html) og dagens salat fra Thailand er ingen undtagelse.
Suea rong hai skulle betyde noget i retning af "grædende tiger" og betegner i Thailand en type marineret kød, der dyppes i en stærk dressing. Der hersker dog uenighed om, hvorfor retten bærer dette navn. Forskellige forklaringer går på, at det er fordi retten er så stærk, at den får en tiger til at græde, eller at tigeren græder fordi den ikke får lov at sætte tænderne i det mørre kød. Jeg hælder til den sidste forklaring, for selvom der er chili i dressingen, er den på ingen måde stærk og slet ikke stærk nok til at give tårer i øjnene. Derudover serveres dressingen for sig selv, så man selv kan bestemme, hvor meget man vil have, og derudover kan man selv skrue enten op eller ned for chili-mængden, så det passer til ens smagsløg.
Den originale Suea rong hai er en ren kød-ret, men den indgår her i en salat med tomat, avocado, rødløg og agurk, samt friske krydderurter og knasende peanuts, og det er sådan en lækkerbidsken - især er den helt uimodståelig, hvis man bruger gode, møre bøffer. Suea rong hai som salat er på en gang let og lækker, men også fint mættende og kan både nydes som en stor frokost eller en let aftensmad.

"Den grædende tiger" Thai salat med bøf og friske krydderurter (2 pers)
2 engelsk bøf (eller anden god bøf)
Salt & peber
Lidt smagsneutral olie til stegning
Marinade:
1 spsk soya
1 spsk fish sauce
1 spsk brun farin
1 spsk smagsneutral olie
Dressing:
Juice fra 3 lime
1 spsk brun farin
3 spsk fish sauce
Frisk rød chili i tynde skiver, gerne med
Blade og stængler fra frisk koriander
Salat:
4 tomater
½ agurk
½ lille rødløg
1 avocado
Frisk mynte
Frisk koriander
Saltede peanuts
Salt og peber
Instruktioner:
Bland ingredienserne til marinaden i en dyb tallerken og bøfferne godt heri. Lad dem stå ved stuetemperatur og marinere ca. 10 min.
Lav imens dressingen: Bland lime og farin og rør rundt til farinen begynder at opløses. Kom fish sauce, chili og koriander i. Smag til - måske skal der lidt mere chili eller lime i. Kom i to små skåle.
Kom salt og peber på bøfferne, og steg dem ved relativt hård varme, så de får en god stegeskorpe. Jeg kan bedst lide dem medium rare, og det plejer at passe med ca. 4-5 minutter på hver side. Tag bøfferne af varmen og lad dem hvile, mens salaten laves (bøffen skal ikke kommes brandvarm i salaten, men bare være lun).
Skær tomat, rødløg, avocado og agurk i tynde skive og fordel (retfærdigt!) på to tallerkner. Hak peanuts'ene et sted mellem groft og fint og fordel i to små skåle. Skær bøffen i tynde (ca½-1 cm) skiver og fordel dem på salaten. Garnér med masser af friske mynte- og korianderblade. Server med dressingen og hakkede peanuts on the side, så man selv kan forsyne sig.ขอให้เจริญอาหาร
Kommentarer
Send en kommentar