Gå videre til hovedindholdet

Fredags-drink: Moscow mule

Da jeg var barn, var jeg meget pjattet med at se Dollars om søndagen (der var jo kun DR1 dengang, mind you). Alle intrigerne og kjolerne og dekadencen var bare spændende, selv for en pige på omkring de 8 år, der i øvrigt syntes, at alle de medvirkende i serien var ældgamle. En særlig ting ved serien, der fascinerede mig, var, når Blake Carrington kom hjem fra en lang dag på kontoret (hvor han havde råbt "Goddamnit Alexis, I want that pipeline" utroligt højt ned i telefonen) og med hidsige bevægelser skænkede sig selv en stiv drink i et krystalglas foran sit velassorterede drinks-bord, mens han skældte Krystle ud, fordi hun ingenting forstod om livets realiteter. Som barn var jeg selvfølgelig helt uforstående overfor hele konceptet med at tage en drink efter arbejde, men nu som (meget) voksen begynder jeg så småt at se fidusen. 

 Jeg er (endnu) ikke så meget til de stive drinks som Mr. Carrington indtager, men mere til de tøsede cocktails. Og en drink hver dag efter arbejde virker fristende som et skråplan. Til gengæld synes jeg, det virker helt fornuftigt og naturligt at bruge sin blog som undskyldning for at indføre en fyraftens-bajer forklædt som drink om fredagen. Så de næste uger vil fredags-drinken være en ting her på bloggen. Og til at skyde ballet i gang snupper vi en moscow mule, som er en vidunderlig frisk og nem drink med kun tre ingredienser - det er da til at overskue.
Moscow mule (1 stk.)
1 del vodka
3 dele ginger beer (ikke ginger ale, men ginger beer)
Lime juice fra ½-1 lime
Masser af is
Evt. lidt mynte

Fyld et glas med is. Hæld vodka og ginger beer i. Rør om og smag til med limejuice. Pynt evt. med lidt mynte. Mmmm...
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere