Gå videre til hovedindholdet

Rabarber-scones

            
Jeg har aldrig mødt en scone, jeg ikke kunne lide. Selv da jeg som ung i 90'erne boede et års tid i London (det var næsten obligatorisk dengang - ligesom en slags værnepligt) og fik spist mig igennem nogle rimeligt tarvelige og tørre scones, var jeg egentlig altid meget godt tilfreds. Der er dog ikke noget, der slår hjemmebagte scones, og denne opskrift med rabarber giver scones, der er saftige og "tætte" indeni og sprøde og krummende udenpå - ligesom en scone allerhelst skal være, ifølge undertegnede.

På billedet herunder er scones'ene serveret på klassisk britisk afternoon tea-manér med lemon curd (opskrift følger senere) og letpisket flødeskum, men nybagte smager de også storartet uden noget som helst akkompagnement.
Med lemoncurd og flødeskum
Rabarberscones (8-10 stk.)
2 æg, str. M
2 dl. kærnemælk
½ dl. fløde (eller mælk)
450 g. mel
3 stk bagepulver
75 g. smør
75 g. sukker
75. g. råsyltede rabarber (se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/05/nemme-ramarinerede-rabarber-og.html)

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. 

Pisk æggene let sammen og bland kærnemælk og fløde i. 

I en anden skål blandes mel og bagepulver. Smørret skærres i mindre stykker og gnides godt ud i melet, så det til sidst har konsistens som fint rasp. Bland sukkeret i. 

Hæld godt halvdelen af mælkeblandingen i melet og bland sammen. Hæld lidt mere af mælkeblandingen i, til du har en let klistret dej (det er ikke sikkert du behøver bruge det hele). Hæld den ud på et meldækket bord og smid rabarberne ned midt i dejen og ælt den forsigtigt og kort igennem, så raberberne fordeler sig i dejen. Modsat brød skal scones nærmest æltes så kort tid som muligt og kun lige til det hænger sammen.

Rul dejen ud så den er ca. 2,5 cm tyk og stik scones ud med et glas eller en udstikker på ca. 6 cm i diameter. Sæt scones'ene med lidt afstand fra hinanden på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag midt i ovnen 12-15 minutter.

Smager bedst, når de er nybagte, men kan også fryses og så lunes i ovnen.

Serveres klassisk britisk med syltetøj eller lemoncurd og en klat flødeskum.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...