Mælkebøttesirup

Sidste sommer købte jeg mælkebøttesirup på en gårdbutik, bare fordi jeg syntes, det lød spændende, men det er først for nylig, at det er gået op for mig, at man selvfølgelig kan lave den slags selv. Lige nu bugner vores have af de fine gule blomster, og hvor nogen kategoriserer mælkebøtter som en pest og som ukrudt, vælger jeg at se dem som en pryds- og nytteplante. Så bliver man slet ikke irriteret over dem - vupti!

Siruppen er supernem at lave og er et fint søndagsprojekt, for der skal lige sættes lidt tid af til at plukke og koge. Lok dine børn (eller andre) med ud at finde blomster, for ellers kan det godt tage lidt tid at få plukket mælkebøtter nok. Find endelig et sted uden trafik (=forurende mælkebøtter) og tissende hunde (=ulækre mælkebøtter)!

Siruppen smager mildt og sødt og kan bruges til at hælde over yoghurt, muesli, pandekager og morgengrøden, eller røres i en olie-eddike-dressing. Jeg arbejder lidt på, om den måske kan bruges til at søde en forårs-cocktail, så fortsættelse følger (muligvis). Og så må man kunne bruge de grønne blade i en salat af en art - det bliver der også arbejdet på.

Mælkebøttesirup (1 flaske / ca. ½ liter)

4 dl. kronblade fra mælkebøtter (svarer til ca. 50-60 stk. mælkebøtter)
6 dl. vand
Saft fra 1 citron
2 dl. sukker
1 æble, gerne syrligt
½ tsk atamon (kan udelades)

Pluk mælkebøtterne et sted uden biler og tissende hunde - så behøver du ikke skylde dem. Pluk dem gerne i en si, slå sien mod noget hårdt og vendt et par minutter til eventuelle små dyr er kravlet ud.

Pluk kronbladene af blomsterne og put dem i en skål (stænglen og de grønne blade er ikke giftige, men bitre). Hæld vand over blomsterne og kog op. Skru ned eller sluk for varmen, og lad blomsterne stå og trække i vandet mindst ½ time - gerne længere. (På nuværende tidspunkt i processen følte jeg mig meget som en fem-årig, der havde puttet blomster og ler og sten i en gryde og legede madlavning. Det føltes lidt usandsynligt, at det der blomsterblads-bad nogensinde skulle blive til noget spiseligt - men det gjorde det).

Si bladene fra vandet. Det er vandet vi vil gemme (!), så det hældes ned i en skål og IKKE ud i vasken. Blomsterne smides ud, gryden rengøres og mælkebøttevandet hældes tilbage i sammen med citronsaft, sukker og et æble, uden kernehus, skrællet og skåret i stykker. Sæt gryden over varmen igen, varm op til kogepunktet, og lad simre over middel varme ca. ½-1 time (jo længere kogetid, jo tykkere sirup).

Siruppen afkøles let, atamon tilsættes evt., og siruppen hældes på glas eller flaske.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur. Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog