Gå videre til hovedindholdet

Mælkebøttesirup


Sidste sommer købte jeg mælkebøttesirup på en gårdbutik, bare fordi jeg syntes, det lød spændende, men det er først for nylig, at det er gået op for mig, at man selvfølgelig kan lave den slags selv. Lige nu bugner vores have af de fine gule blomster, og hvor nogen kategoriserer mælkebøtter som en pest og som ukrudt,  vælger jeg at se dem som en pryds- og nytteplante. Så bliver man slet ikke irriteret over dem - vupti!

Siruppen er supernem at lave og er et fint søndagsprojekt, for der skal lige sættes lidt tid af til at plukke og koge. Lok dine børn (eller andre) med ud at finde blomster, for ellers kan det godt tage lidt tid at få plukket mælkebøtter nok. Find endelig et sted uden trafik (=forurende mælkebøtter) og tissende hunde (=ulækre mælkebøtter)! 

Siruppen smager mildt og sødt og kan bruges til at hælde over yoghurt, muesli, pandekager og morgengrøden, eller røres i en olie-eddike-dressing. Jeg arbejder lidt på, om den måske kan bruges til at søde en forårs-cocktail, så fortsættelse følger (muligvis). Og så må man kunne bruge de grønne blade i en salat af en art - det bliver der også arbejdet på.

Mælkebøttesirup (1 flaske / ca. ½ liter)

4 dl. kronblade fra mælkebøtter (svarer til ca. 50-60 stk. mælkebøtter)
6 dl. vand
Saft fra 1 citron
2 dl. sukker
1 æble, gerne syrligt
½ tsk atamon (kan udelades)

Pluk mælkebøtterne et sted uden biler og tissende hunde - så behøver du ikke skylde dem. Pluk dem gerne i en si, slå sien mod noget hårdt og vendt et par minutter til eventuelle små dyr er kravlet ud. 

Pluk kronbladene af blomsterne og put dem i en skål (stænglen og de grønne blade er ikke giftige, men bitre). Hæld vand over blomsterne og kog op. Skru ned eller sluk for varmen, og lad blomsterne stå og trække i vandet mindst ½ time - gerne længere. (På nuværende tidspunkt i processen følte jeg mig meget som en fem-årig, der havde puttet blomster og ler og sten i en gryde og legede madlavning. Det føltes lidt usandsynligt, at det der blomsterblads-bad nogensinde skulle blive til noget spiseligt - men det gjorde det).

Si bladene fra vandet. Det er vandet vi vil gemme (!), så det hældes ned i en skål og IKKE ud i vasken. Blomsterne smides ud, gryden rengøres og mælkebøttevandet hældes tilbage i sammen med citronsaft, sukker og et æble, uden kernehus, skrællet og skåret i stykker. Sæt gryden over varmen igen, varm op til kogepunktet, og lad simre over middel varme ca. ½-1 time (jo længere kogetid, jo tykkere sirup). 

Siruppen afkøles let, atamon tilsættes evt., og siruppen hældes på glas eller flaske.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)