Gå videre til hovedindholdet

Peberkagehus




Wuuhhuuuuu - så blev det e-n-d-e-l-i-g december! 

Jeg er vild med julemåneden, men synes også, den skal holdes inden for rammerne af december. Jeg synes, det bliver udvandet og for meget, hvis man starter allerede i oktober eller november, og jeg forstår heller ikke helt dem, der først tager julepynten ned til efter nytår. For mig er det lidt deprimt med al den julepynt, når "the main event" først er overstået. Så her i huset kommer julepynten først op 1. december og ned igen omkring d. 27.

En relativt ny, men meget dejlig juleskik for mig er at lave et kagehus. Jeg har kun gjort det de sidste par år (se de tidligere års hytter her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2016/11/kagehus-nu-i-to-etager.html ), men er blevet mere og mere ambitiøs. Dels er det vildt sjovt, og dels er der sådan en sær tilfredsstillelse ved at bygge et hus - også selvom det kun er et lille et af slagsen.

Jeg har prøvet et par forskellige deje, og der er stor forskel på, hvor godt de forskellige deje holder formen - hvilket er ret vigtigt, når man nu skal bygge med den. Den dej, jeg helt klart synes duer bedst, er fra Annemette Voss' dejlige kagebog "Kagekarma", men findes også på nettet her: http://www.barneguiden.dk/artikler/annemette-voss-overskuelige-kagehus). Jeg brugte dobbelt op på opskriften, for at kunne lave huset her, men brugte kun ½ tsk bagepulver. Derudover er mit bedste tip at stille dejen koldt, inden den rulles ud OG stille den koldt igen, mindst ½ time og gerne længere, efter den er skåret ud (jeg brugte det store udendørs køleskab, dvs. vores overdækkede terrasse - det er nemmere end at rydde hele køleskabet for at få plads). Så holder dejen formen meget bedre, når den bages. Hvis dejen hæver eller ændrer sig meget under bagningen, kan man dog nå at rette op på det, hvis man er hurtig til at skære siderne til, lige når kagerne er taget ud af ovnen og stadig er bløde og medgørlige. Derudover skal man, hvis man, som jeg, vil bruge royal icing til at sætte siderne sammen, lave en ret fast royal icing (dvs. putte lidt ekstra flormelis i), så den hurtigt sætter sig. Det gør det nemmere at sætte siderne sammen. 

Skabelonen til huset kommer fra den dejlige svenske bog "Pepparkakshus & mera julbus" af Eva Grane og Ylva Norman, men der findes masser af fine og gratis skabeloner på nettet. Bare google "Gingerbread house template" og se, hvad der sker.

Næste år: Hogwarts! Eller Versailles! Eller Taj Mahal! Eller faktisk kunne jeg godt tænke mig at designe mit eget kagehus. Jeg har heldigvis et helt år til at forberede mig nu.

Rigtig glædelig december!



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...