Gå videre til hovedindholdet

Nem gumbo med chorizo & rejer


Gumbo er en dejlig krydret simre-ret fra cajun-køkkenet. Jeg forbinder den især med New Orleans. Ikke at jeg nogensinde har været der, desværre, men jeg har mange (alt for mange!) gange set Disney-filmen "Prinsessen og frøen", som foregår i sydstatsbyen, er fuld af jazz, farver og voodoo og har masser af referencer til den gode cajun-mad, herunder gumbo.

Retten kan serveres som suppe, men jeg kan bedst lide at servere den som sammenkogt ret sammen med brune ris.
Nem gumbo med chorizo & rejer (4-6 pers.)
Roux:
1/4 dl rapsolie
25 g. smør
25 g. mel

Krydderiblanding:
2 tsk tørret timian
2 tsk hvidløgspulver
2 tsk løgpulver
2 tsk paprika
1 tsk tørret chili

Derudover:
1 chorizopølse (eller anden god pølse)
250 g. store rejer (gerne fra frost, optøede)
1 løg
1 rød peber
1 grøn peber
1 gul peber
3 gulerødder
3 stængler bladselleri
1 ds hakket tomat
½ l. god bouillon
Salt & peber

Til servering: Brune ris og hakket persille.

Start med at rense og skære grøntsagerne i små tern. Bland herefter alle krydderierne i en lille skål. 

Herefter laves roux'en: Olie og smør varmes op i en kasserolle til smørret er smeltet. Så tilsættes melet og der røres rundt med piskeris over mellemhøj varme, indtil roux'en begynder at mærkne lidt. Det tager 5-10 min. Hold godt øje med at det ikke brænder på; rør rundt i blandingen stort set hele tiden.

Herefter skæres pølsen i skiver (ca ½ cm tykke) og steges (i eget fedt) i en stor gryde. Når pølsestykkerne er sprøde og stegte tages de op på en tallerken og sættes til side. Roux'en kommes i gryden og varmes op og alle grøntsagerne tilsættes og steges godt igennem, 5-10 min. ved middelhøj varme. 

Tilsæt hallet tomat, bouillon og krydderier. Rør godt rundt og lad retten simre under låg en times tid. 

5 minutter før servering kommes rejer og pølser i og varmes godt igennem.

Server med brune ris og grofthakket persille.

Lav gerne en stor portion - retten smager kun bedre af at få lov at stå og trække smag natten over.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)