Appelsinsalat med fennikel, oliven og granatæble - og en boganmeldelse

Hvis du lige står og mangler en rigtig god murstensbog til de mørke novemberaftner, så har jeg den helt rigtige til dig. Den hedder "The Nix" (på dansk "Niksen") og er skrevet af debutanten Nathan Hill.

Bogen følger primært Samuel, som underviser i litteratur på et mindre universitet, bruger sin fritid på online spil og ø
keder sig i øvrigt godt og grundigt. Hans mor forlod ham, da han var 11, uden at han nogensinde fik en forklaring på hendes forsvinden - og det er denne problemstilling historien bliver ved med at kredse om. Som voksen bliver Samuel nemlig involveret i sin mors liv igen, da hun bliver landskendt for at have kastet sten efter en republikansk præsidentkandidat og efterfølgende har brug for Samuels hjælp.

Jeg synes, "The Nix" var en fantastisk læseoplevelse. Virkelig (som i virkelig) velskrevet og med et plot, der med største lethed springer i tid, sted, litterære stilarter og synsvinkler og er både spændende, rørende og sine steder lol-sjove (som samtalen mellem Samuel og en kvindelig studerende, der bruger alle kneb for at undgå straffen for at have kopieret en opgave).

Mine eneste anker ved, romanen er, at den er lidt for tyk lige over midten (men man kan leve med det, fordi den er så velskrevet - og vi er for øvrigt flere, der er lidt for tykke omkring midten), og så er den sine steder meget moraliserende (jeg er ovenikøbet ikke uenig i forfatterens pointer, men de behøver ikke blive skåret helt så meget ud i pap).

Da jeg googlede bogen dukkede der i øvrigt en for mig ny litterær kategori op, nemlig hysterisk realisme. Det er litteraturkritikeren James Wood, der oprindeligt har brugt denne term til at beskrive og kritisere, hvad han ser som en ny litterær genre, der er fuld af fantasiske sidehistorier og skæve bi-personer, og det hele stritter i alle retninger og går over stok og sten i et hysterisk tempo. Kritikken går især på, at genren er så bange for at kede læseren, for at stå stille lidt, at den ikke stikker dybere ned i det menneskelige mørke og synes ude af stand til for alvor at kritisere sin samtid. 

Jeg kan godt se på pointen, men er slet ikke enig. Selvom en roman er en fest at læse, kan den også godt være tankevækkende, udfordrende og rørende. Jeg fandt i min søgen i øvrigt også en liste over de bøger, der går under denne lidet flatterende fællesnævner, hvorpå flere af mine absolutte yndlingsforfattere stod (Zadie Smith, John Irving, Jonathan Franzen...). Jeg har af samme grund netop bestilt "Underworld" af Don DeLillo, der også stod på listen. Og på den måde kan den enes kritik blive den andens anbefaling.

Dagens salat er frisk og knasende og blød og salt og pæn og alt, hvad man i det hele taget kan bede en salat om at være. God som tilbehør til en sammenkogt ret eller på en julebuffet (gisp, der sagde jeg lige j-ordet!). Velbekomme!

Appelsinsalat (som tilbehør til 4 pers.)

5 appelsiner

1 lille fennikel

½ rødløg

½ granatæble

1 avocado

15-20 salte, sorte oliven

2 spsk rigtig god olivenolie

Sort peber

Skær top og bund af appelsinerne og skær skindet af siderne på dem. Skær dem i tynde skive og fordel dem på et lille fad. Rens/skræl og skær fennikel, avocado og rødløg i tynde skiver. Fordel skiverne ovenpå appelsinerne. Drys sorte oliven og granatæblekerner over. Dryp til sidst en smule god olivenolie og giv peberkværnen et par vrid hen over salaten.