Gå videre til hovedindholdet

Appelsinsalat med fennikel, oliven og granatæble - og en boganmeldelse


Hvis du lige står og mangler en rigtig god murstensbog til de mørke novemberaftner, så har jeg den helt rigtige til dig. Den hedder "The Nix" (på dansk "Niksen") og er skrevet af debutanten Nathan Hill.

Bogen følger primært Samuel, som underviser i litteratur på et mindre universitet, bruger sin fritid på online spil og ø
keder sig i øvrigt godt og grundigt. Hans mor forlod ham, da han var 11, uden at han nogensinde fik en forklaring på hendes forsvinden - og det er denne problemstilling historien bliver ved med at kredse om. Som voksen bliver Samuel nemlig involveret i sin mors liv igen, da hun bliver landskendt for at have kastet sten efter en republikansk præsidentkandidat og efterfølgende har brug for Samuels hjælp.

Jeg synes, "The Nix" var en fantastisk læseoplevelse. Virkelig (som i virkelig) velskrevet og med et plot, der med største lethed springer i tid, sted, litterære stilarter og synsvinkler og er både spændende, rørende og sine steder lol-sjove (som samtalen mellem Samuel og en kvindelig studerende, der bruger alle kneb for at undgå straffen for at have kopieret en opgave).

Mine eneste anker ved, romanen er, at den er lidt for tyk lige over midten (men man kan leve med det, fordi den er så velskrevet - og vi er for øvrigt flere, der er lidt for tykke omkring midten), og så er den sine steder meget moraliserende (jeg er ovenikøbet ikke uenig i forfatterens pointer, men de behøver ikke blive skåret helt så meget ud i pap).

Da jeg googlede bogen dukkede der i øvrigt en for mig ny litterær kategori op, nemlig hysterisk realisme. Det er litteraturkritikeren James Wood, der oprindeligt har brugt denne term til at beskrive og kritisere, hvad han ser som en ny litterær genre, der er fuld af fantasiske sidehistorier og skæve bi-personer, og det hele stritter i alle retninger og går over stok og sten i et hysterisk tempo. Kritikken går især på, at genren er så bange for at kede læseren, for at stå stille lidt, at den ikke stikker dybere ned i det menneskelige mørke og synes ude af stand til for alvor at kritisere sin samtid. 

Jeg kan godt se på pointen, men er slet ikke enig. Selvom en roman er en fest at læse, kan den også godt være tankevækkende, udfordrende og rørende. Jeg fandt i min søgen i øvrigt også en liste over de bøger, der går under denne lidet flatterende fællesnævner, hvorpå flere af mine absolutte yndlingsforfattere stod (Zadie Smith, John Irving, Jonathan Franzen...). Jeg har af samme grund netop bestilt "Underworld" af Don DeLillo, der også stod på listen. Og på den måde kan den enes kritik blive den andens anbefaling.

Dagens salat er frisk og knasende og blød og salt og pæn og alt, hvad man i det hele taget kan bede en salat om at være. God som tilbehør til en sammenkogt ret eller på en julebuffet (gisp, der sagde jeg lige j-ordet!). Velbekomme!
Appelsinsalat (som tilbehør til 4 pers.)
5 appelsiner
1 lille fennikel
½ rødløg
½ granatæble
1 avocado
15-20 salte, sorte oliven
2 spsk rigtig god olivenolie
Sort peber

Skær top og bund af appelsinerne og skær skindet af siderne på dem. Skær dem i tynde skive og fordel dem på et lille fad. Rens/skræl og skær fennikel, avocado og rødløg i tynde skiver. Fordel skiverne ovenpå appelsinerne. Drys sorte oliven og granatæblekerner over. Dryp til sidst en smule god olivenolie og giv peberkværnen et par vrid hen over salaten.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)