Gå videre til hovedindholdet

Muhammara og "#Cook for Syria"-projektet


Muhammara er en cremet og klassisk mellemøstlig dip, som hovedsageligt består af grillet peberfrugt og valnødder. Jeg fandt dippen på en hjemmeside for et britisk velgørenhedsprojekt, som kalder sig #Cook for Syria. Projektet startede som en enkelt velgørenhedsmiddag, hvis overskud skulle gå til syriske flygtningebørn, men det greb via de sociale medier om sig, så der blev arrangeret mange forskellige  #Cook for Syria events rundt i hele Storbritanien og en række andre lande, hvor man solgte syrisk mad og stilede overskuddet mod hjælp til Syrien.   

Projektet har også udviklet en kogebog - #Cook for Syria recipe book hvor al overskuddet går til UNICEFs Children of Syria fond. #Cook for Syria recipe book er en super indbydende kogebog med billeder, der ligner noget fra 1001 nats eventyr. Alle opskrifter er enten traditionelt syriske eller inspireret af syriske retter. Både "almindelig mennesker" og stjernekokke som Jamie Oliver, Thomasina Miers og Yotam Ottolenghi har bidraget med opskrifter på alt fra fladbrød og freekeh salat til kebabs og pistacienøddekage. Enkelte ingredienser kan være svære at få fat på (f.eks. krydderiblandingen baharat eller granatæblesirup, som jeg dog støvede op i en tyrkisk købmandsbutik), men de fleste varer vil kunne fås i en almindelig, velassorteret dagligvarebutik. Hermed varmt anbefalet, hvis man på nogen måde er til krydret, mellemøstlig mad. 

Se opskrifter og mere om projektet på hjemmesiden:  http://cookforsyria.com/


Muhammara
3 store røde peberfrugter
1-2 fed hvidløg
50 g valnøddekerner
1 spsk (granatæble)sirup
50 g rasp
1 tsk spidskommen
1 tsk chili
Salt
1/4 dl olivenolie
Evt lidt vand



Sæt ovnen på 225 grader varmluft. Fjern frøstolen og frøene fra peberfrugterne, og læg peberfrugtstykkerne i ovnen med skindet opad. Lad dem ligge i ovnen til de er godt brankede, ca. 15 min. Tag dem ud af ovnen og put dem i en frysepose, der kan tåle meget varme sager. Lad dem ligge der og svede 5-10 min. Tag dem herefter ud af posen og pil det brankede skind af. Smid peberfrugtstykkerne og resten af ingredienserne (pånær vand) i en blender eller food processer og blend helt glat. Hvis dippen er for tyk, tilsættes lidt vand. Smag til med salt.


Server med brød eller grøntsager i stænger, som kan dyppes i dippen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...