Gå videre til hovedindholdet

Morgenmadsboller og coconut-jam fra Vanuatu - og et mad-interview


Mine dejlige kolleger (hvoraf mange er omtrent lige så madglade som mig) er meget søde til at spørge til, hvordan det går med bloggen her, og nogle gange byder de også ind med en opskrift fra eksotiske egne. 

Den mest eksotiske opskrift indtil videre har jeg fået af Mie, som fortalte, at hun under en meget, meget, meget regnfuld cykelferie på New Zealand sammen med sin mand, et af de steder de overnattede havde fundet en efterladt bog om ø-gruppen Vanuatu (som jeg med skam at melde aldrig har hørt om før. Dårlig antropolog!), og at de havde aftalt, at dér skulle de hen engang. Og det kom de så også nogle år senere sammen med deres børn. Når man ser billeder derfra, ligner det paradis på jord med blåt hav og hvide sandstrande, men Mie fortæller, at det - ihvertfald på de mindre øer, hvor der ikke kommer så mange turister - nærmest er et u-land, hvor man lever meget primitivt.

Opskriften på bollerne her stammer fra den dame, Mie og hendes familie boede hos på et tidspunkt, og som de hjalp til med at stege over åbent ildsted om morgenen.

Jeg benyttede lejligheden til at lave et lille mad-interview med Mie.


Hvad har været dit bedste måltid nogensinde?
Det er svært at sige, for der har været mange. Men måske var det da vi efter en ferie på Fiji havde ti timer i Hong Kong, hvor vi spiste på en gaderestaurant og fik den mest fantastiske kinesiske te. Jeg drak og drak af det, for det er sådan te - rigtig te - skal smage.

Hvad har så været dit værste?
Det kan jeg nemt fortælle dig! Det var på Kolding Sygehus en nytårsaften, hvor jeg var indlagt med mit barn, der havde RS-virus. Vi var blevet lovet hamburgerryg og kartoffelmos med æblegrød til dessert, og jeg glædede mig, for det er sådan noget mad, jeg bare elsker. Men da det så kom, var det helt forfærdeligt. Hamburgerryggen var fuldstændig tør, og æblegrøden var sådan en gang tapetklister, som det lignede nogen havde tisset i. Det fældede jeg godt nok lige en tåre over. 

Hvad er det mærkeligste du har spist?
Det er nok flagermus. Det fik vi i en gryderet på Vanuatu. 

Har du en madfilosofi?
Vi har en nul sukker politik hjemme hos os, så på den måde er jeg nok lidt en speltmor. Og så skal mad laves med kærlighed. Det behøver ikke at være helt vildt indviklet eller smart. Derfor kan jeg godt lide en kok som Nikolaj Kirk, der laver mad med kærlighed og entusiasme.

Herunder følger opskriften på Cato/morgenmadsboller, som smager dejligt, men mere føles som en dessert end en morgenmadsspise. De er ikke ulig donuts. Og kokosnøddesyltetøjet får nærmest konsistens af karamel med en let smag af kokosnød - så det er nok ikke noget man skal starte alle sine morgener med. Men sjovt at prøve!



Cato (morgenmadsboller  fra Vanuatu) (ca. 20 stk)
2 spsk bagepuvler
2,5 dl vand
2-10 spsk sukker, afhængigt af hvor sødt det skal være
1 tsk salt
Ca. 5 dl. mel
1 klat margerine (eller blødt smør - hvilket man dog ikke bruger på Vanuatu, fordi man ikke har køleskabe)

1 liter smagsfri olie til stegning (f.eks. rapsolie, solsikkeolie, majsolie)

Bland og ælt alle ingredienser pånær olien til en fin og glat dej. Lad hvile 5-10 minutter, og del den så op i ca. 20 stykker. Tril hvert stykke ud til pølser på 10-15 cm. og fold dem som en lille knude (nærmest et lille pælestik). Fold enderne godt ind under bollen. Lad bollerne hvile, mens olien varmer. Olien er varm nok, når lidt mel drysset i gryden, får den til at boble.

Bollerne steges 2-3 stykker ad gangen i gryden et par minutter på hver side, til de er gennemstegte. Forsigtig med den meget varme olie, der godt kan sprøjte lidt. De færdige boller drypper af på et stykke køkkenrulle. 

Spises lune med coconut-jam (opskrift herunder), sort te med mælkepulver og måske lidt støv.
Coconut-jam
1 ds. kokosmælk
100 g. mørk muscovadosukker eller anden mørk sukker
1 knispids salt

Alle ingredienserne hældes i en gryde, røres sammen og varmes op til kogepunktet under omrøring, så det ikke brænder på. Simrer over middelhøj varme til "syltetøjet" tykner. Det tager 20-30 minutter. Rør om ind i mellem og tag evt. en skefuld "jam" op på en tallerken, og lad det afkøle for at se, om det har opnået den rette tykkelse. Det tykner en del ved afkøling.

Hæld på et lille rent sylteglas-dåsetøjsglas. Kan holde sig 2-3 uger på køl.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)