Gå videre til hovedindholdet

Nemme råmarinerede rabarber og rabarbersaft


Hvert år går damebladene amok over rabarbersæsonen, og jeg har aldrig helt forstået hvorfor, men i år er jeg på lemminge-agtig vis sprunget med på vognen og har købt op til flere bundter rabarber og har tænkt mig at få mest muligt ud af dem med så lille arbejdsindsats som mulig. Derfor kommer her en nem opskrift på råmarinerede rabarber og rabarbersaft.

Saften smager mildt og af forår og kan også bruges i cocktails (opskrift coming op). Rabarberskiverne - i mangel på et bedre ord - kan bruges til ost eller kan fryses ned eller koges i smadder til den lækreste rabarber-kompot. De kan også bruges i bagværk (opskrift coming up).

Råmarinerede rabarber og rabarbersaft 
½ kg rabarber
½ l. vand
300 g. sukker 
Evt. 1 tsk atamon

 Skær bladene (som er giftige), bunden og eventuelle grimme pletter af rabarberstænglerne, rens dem godt med vand, og skær dem i små stykker, ca ½ cm. 

 Kom vand og sukker i en stor gryde, og varm vandet op til lige under kogepunktet. Rør rundt ind imellem, til sukkeret er helt opløst. Tag vandet af varmen.

 Kom rabarberne i sukkervandet og dæk med låg eller staniol og stil i køleskabet (eller udenfor hvis det er køligt). Lad stå og trække i minimum 5 timer, gerne natten over og gerne et par dage - smagen bliver kun bedre over tid. Hæld dog lidt atamon i, hvis saft og rabarberskiver skal kunne holde i længere tid (7-10 dage). 

 Hæld saften på en ren flaske og rabarberskiverne i en skål med låg og opbevar på køl. Både saft og rabarber kan fryses, hvis man ikke lige kan overskue at få det hele spist med det samme. Jeg synes, saften smager bedst, hvis man blander den op med vand eller danskvand i forholdet 1:4. 
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere