Gå videre til hovedindholdet

Krydret gulerodskage med karamel og en tovlig masse pynt







Huurrrraaaaaa! 

Yngstebarnet Emilie er startet i børnehaveklasse i dag og er bare så glad og helt enormt skoleklar. Og dagen skulle selvfølgelig fejres med en kage. 

Opskriften på denne krydrede og svampede gulerodskage kommer fra "Spis bedre"s hjemmeside: http://www.spisbedre.dk/kage-og-dessert/lagkage/gulerodskage-med-creamcheesefrosting-og-saltet-karamelsauce

På hjemmesiden kan man også se en noget mere smagfuld og subtil dekoration af kagen. 

Jeg ved ikke lige, hvad der skete for mig, men det stak ligesom lidt af med mig. Først var der bare frosting på kagen med karamel over, men så havde jeg noget frosting til overs, så jeg tænkte, at jeg da lige kunne lave et par fine rosetter ovenpå kagen, men det blev simpelthen så skævt, at jeg var nødt til at dække hele kagetoppen med rosetter. Og så så det lidt kedeligt ud, så jeg farvede lidt af frostingen orange (for intet siger jo gulerodskage som orange frosting) og kom også lidt sukkerperler på. Og så har vi et bed fuld af orange blomsterkarse - og fordi de var orange, måtte de jo også på kagen, det siger sig selv. Og så cake-topperen med Emilies navn og klasse, som jeg havde siddet og lavet i går - den skulle heller ikke gå til spilde... I grunden utroligt, at kagen kan bære sin egen vægt (og det samme kunne man sige om mig her efter sommerferien).

Anyway, Emilie blev meget, meget glad for kagen, og den smagte dejligt, og det var jo det vigtigste. Og jeg vil forsøge at messe "Less is more" næste gang, jeg skal pynte (og spise) en kage.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...