Gå videre til hovedindholdet

Vegetar chef salad med ranch dressing



Så er det back to life - back to reality for mit vedkommende. Ud med (helt så meget) is og kage, og ind med salat og meget mere grønt.

Amerikanerne er mega-gode til salat, synes jeg, og en af de meget enkle, men ikke desto mindre virkeligt velsmagende salater er den såkaldte Chef salad. Der indgår normalt flere slags kød i denne salat (som regel skinke og kylling), men jeg foretrækker den uden. Så udgaven her er helt plain, men dog med æg og ost til at give lidt fedme/umami til salaten. 

Det, der gør denne salat ekstra god, er dressingen - ranch dressing. Hvis det var mig, der havde fundet på denne dressing, havde den ikke heddet ranch dressing, men derimod "Må jeg godt drikke resten af dressingen?"-dressing. Den smager godt! Denne udgave er en let omskrevet version af den, man finder i den lille perle af en kogebog "New Yorker by heart" af Birthe Lynggaard. Hun var en af de første bloggere jeg begyndte at følge. Hun døde desværre alt for ung af en kræftsygdom for 3-4 år siden, men hendes dejlige opskrifter ligger stadig på hendes fine blog, som helt sikkert er et besøg værd, hvis man er mad-interesseret: http://www.newyorkerbyheart.com/


Chef salad 
Sprød salat (f.eks. krølsalat), revet i mundrette stykker
1 blødkogt æg, skåret over
Frosne ærter, optøede
1 revet gulerod
1 håndfuld gode små tomater i skiver
1 håndfuld revet ost

Anrettes i en skål med salaten nederst. Overhældes med den skønne ranch dressing.


Ranch dressing
3 spsk creme fraiche
1 spsk god mayonaise
3 spsk mælk
1 tsk eddike
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1 spsk finthakket persille
1 spsk finthakket purløg
Salt og peber

Alle ingredienserne røres sammen og smages til med salt og peber.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...