Gå videre til hovedindholdet

Laksa med nudler, rejer og grønt - og en kraftig boganbefaling


Inde på Saxos hjemmeside står der en enkelt anmeldelse af Atticus Lish's debutroman "Forberedelse til det næste liv". Bogen får en enkelt stjerne ud af fem, og så står der om den: "En på alle måder røvsyg og deprimerende bog uden hoved og hale. Skrevet i et mega-irriterende sprog. Der er faktisk ingen formildende omstændigheder ved denne bog overhovedet".

Og det er her, det er fantastisk og forunderligt, at man kan have så helt forskellige oplevelser af bøger. Faktisk kan jeg sagtens give Saxo læser-anmelderen fuldstændig ret i kritikken: Bogen er deprimerende, og den er skrevet i et specielt sprog, og den er til tider forvirrende. Men det er også det, der i mine øjne gør den til en helt unik og fantastisk bog. Den giver indblik i to personers virkelighed, som jeg ikke tidligere har set repræsenteret ret meget i litteraturen; nemlig den illegale, kinesiske immigrant Zou Lei og den posttraumatisk stressramte krigsveteran Brad Skinner, som finder sammen og forsøger at (over)leve i New York. Hun bor på en slidt madras i et hummer i Queens og lever af forskellige benhårde, underbetalte jobs. Han er lige vendt hjem fra krigen i Irak og prøver at holde sin smadrede psyke i ave med en blanding af piller, alkohol og styrketræning. Deres forhold er bestemt ikke ukompliceret, men de holder sammen i drømmen om et bedre liv. Bogen giver et barsk indblik i deres hverdag og verden og gav mig helt ondt i maven med egentlig ret nøgterne beskrivelser af, hvor stort et problem mad, husleje og udslidte sko kan være og af de meget ubehagelige beskrivelser af forskellige former for vold.

Men den egentlige geni-streg ved bogen, er den måde, den er skrevet på (i parentes bemærket læste jeg den på originalsproget, engelsk, så jeg ved ikke om den danske oversættelse er rådden): I et smukt og råt sprog, nærmest impressionistisk, fuld af sanseindtryk, så man kan se, høre, lugte og smage New York og de andre steder der beskrives. Det er ikke altid en nem bog at læse, men hvis man hænger på, bliver tingene forklaret.

Summa summarum: Lige så kraftigt, som Saxo læser-anmelderen fraråder denne bog, lige så kraftigt må jeg anbefale den. Fem stjerner ud af fem herfra. Jeg glæder mig allerede til næste bog fra Atticus Lish's hånd!

Her burde så nok følge en kinesisk eller amerikansk opskrift (til ære for Zou Lei og Brad Skinner) for ligesom at skabe lidt kontinuitet i indlægget, men så velkoordineret er jeg åbenbart ikke. Istedet kommer her en opskrift på laksa, som er en nem, hurtig og utroligt lækker, cremet og krydret suppe, som har sin oprindelse i Malaysia (and thereabouts) og varmer godt på en kold, våd og blæsende sommerdag (suk). Man kan selv skrue op og ned for, hvor stærk den skal være ved hhv. at holde igen eller give den gas med karrypastaen.

Laksa med rejer og grønt (2 pers.)
2 spsk rød karrypasta
1 ds. kokosmælk (gerne den ekstra cremede)
1 lille løg (eller ½ stort)
1 fed hvidløg
1 cm frisk skrællet ingefær
2 spsk smagsneutral olie
150 g. nudler
2 gulerødder i tynde stave
1 gul peber i tynde skiver
En god håndfuld bønnespirer
100 g. rejer (spiseklar, gerne fra frost)
1 lime
1 frisk rød chili (kan udelades)
Salt

Start med at skære løget i tynde skiver og hakke hvidløg og ingefær fint. Varm olien op i en stor gryde og kom løg, hvidløg og ingerfær i, og lad stege ved middelvarme et par minutter. Rør rundt ind i mellem. Tilsæt karrypastaen og lad stege endnu et par minutter. Rør rundt ind i mellem. Tilsæt gulerods- og peber-stave og hæld kokosmælken ved

Mens suppen simrer, sættes vand over til nudlerne, som koges som angivet på posen - som regel kun få minutter. 

Når nudlerne er ved at være færdige, tilsættes rejerne til suppen og suppen smages til med salt.

Hæld vandet fra nudlerne

Tag to dybe tallerkner frem og fordel nudlerne heri. Hæld suppen over og drys lidt bønnespirer over.

Server med lime og rød chili.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)