Gå videre til hovedindholdet

Chili sin carne



Denne vegetar chili er tyvstjålet inspireret af min dygtige og søde kontor-makker Iris, som havde den lækreste rest chili med til frokost for et stykke tid siden. Det lignede fuldstændigt almindelig chili con carne, men i stedet for hakket kød var den lavet udelukkende af revne grøntsager. Dét måtte jeg selvfølgelig prøve, og dette er min version af retten. Hemmeligheden er at krydre retten ordentligt. Brug lidt ekstra tid på at smage retten til - tit kræver grøntsager lidt mere kærlighed fra krydderi-afdelingen og også lidt mere salt og peber. Men til gengæld får man den skønneste og sundeste hverdags-chili. Med lidt nachos og avocado on the side kan man vist ikke ønske mere.

Chili sin carne (6-8 pers)
1 rødløg
2 gulerødder
1 aubergine
1 squash
1 rød peber
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 tsk chili, gerne chipotle chili
1 tsk koriander
1 tsk kanel
1 tsk oregano
1 tsk spidskommen
2 ds hakket tomat
1 grøntsagsbouillonterning
25 g mørk chokolade
1 ds kidney beans eller black beans
1 lille ds majs
Salt og peber

Server med:
Brune ris, avocado, frisk koriander, creme fraiche, tabasco, lime og nachos

Instruktioner:
Start med at rive løg, squash, aubergine, rød peber og gulerødder på den grove side af et rivejern. Rød peber og aubergine kan være lidt sære at rive og kan i stedet hakkes fint. Hak hvidløgget fint.

Varm olien i en stor gryde og kom hvidløg i sammen med løg og krydderierne. Steg ved middel varme et par minutter. Rør rundt ind i mellem. Kom gulerødder, aubergine, squash og rød peber i og lad stege i ca. 10 min. Rør igen rundt ind i mellem. 

Kom hakket tomat og grøntsagsbouillonterningen ned til grøntsagerne. Kom evt. lidt vand ved, hvis de hakkede tomater ikke helt dækker grøntsagerne. Rør rundt og lad simre under låg i ca. 20 min til saucen er kogt lidt ind. 

Kom bønner (drænet) og majs (også drænet) ned i saucen. Smag til med salt og peber. Kom nu chokoladen i. Lad den smelte og rør den ud i saucen og smag til en sidste gang.

Server med ris, avocado, koriander, creme fraiche, nachos, lime og tabasco.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...